Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

Tver oblast russisk Тверска я о бласть tr Tverskaja oblast er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation Oblasten har e

Tver oblast

Tver oblast
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az

Tver oblast (russisk: Тверска́я о́бласть, tr. Tverskaja oblast) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation. Oblasten har et areal på 84.201 km² og 1.199.747 (2024) indbyggere. Det administrative center i oblasten ligger i byen Tver, som har 424.969 (2021) indbyggere. Andre større byer i oblasten er (russisk: Ржев) med 55.757 (2021) indbyggere og (russisk: Вышний Волочёк), der har 45.830 (2021) indbyggere.

Tver oblast
russisk: Тверска́я о́бласть
Tverskaja oblast
Oblast
image
image
Nationalsang: Ingen
Land image Rusland
Føderalt distrikt Centrale
Økonomisk region Centrale
Officielle sprog Russisk
Administrativ center Tver
Areal 84.201 km² (nr. (38))
Indbyggertal 1.199.747 (2024) (nr. (33))
Grundlagt 29. januar 1935
Lovgivende forsamling
 - Guvernør
(Forenede Rusland)
Tidszone UTC+3
(MSK)
image
Tver oblasts beliggenhed i Den Russiske Føderation
Tver oblasts beliggenhed i Den Russiske Føderation
Hjemmeside: Officiel hjemmeside

Historisk har området været kendt som Tverskaja zemlja, russisk: Тверская земля, Tverskoj kraj, russisk: Тверской край, Tverskaja gubernija, russisk: Тверская губерния; dansk: ~ Tver guvernement. Obslaten blev oprettet den 29. januar 1935 og fik navnet Kalininskaja oblast, efter Mikhail Kalinin, russisk: Калининская область; dansk: ~ Kalinin oblast.

Tver oblast har mange indsøer, så som og . En stor del af området optages af Valdajhøjderne, hvor floderne Volga, Vestlige Dvina og Dnepr har deres kilder.

Tver oblast har også mange historiske byer: , , , , og . Den ældste af dem er , hovedsagelig kendt på grund af under 2. verdenskrig.

Geografi

Tver oblast ligger i den vestlige del af den midterste del af den Østeuropæiske Slette. Oblasten strækker sig 350 km fra nord til syd og 450 km fra vest til øst. Afstand til MKAD er 90 km. Afstanden fra det administrativecenter Tver til Moskva er 167 km og til Sankt Petersborg 485 km.

Tver oblast grænser op til Jaroslavl, Vologda og Novgorod oblaster mod nord, Moskva og Smolensk oblaster mod syd og Pskov oblast mod vest.

Topografi

Overfladen er overvejende flad domineret af Valdajhøjderne, der i den østlige del går over i Mologo-Sjeksninskaja lavland, længst mod vest over i Ploskosjskaja sænkningen, og i den centrale del domineres af Tver morænehøjderyg. Det højeste punkt oblasten befinder sig i Valdajhøjderne, 346,9 moh., nær landsbyen Potjinok i , det laveste punkt, 61 moh., er ved floden Kunja (russisk: Кунья) på grænsen til Novgorod oblast.

Mineralforekomster

Oblasten har betydelige reserver af mineraler, herunder sand og grus, der benyttes som byggemateriale, silikat sand der anvendes i ildfast ler, kalksten der anvendes til flere formål, tørv, mineralsk grundvand, som bl.a. benyttes til produktion af mineralvanden "Kasjinskije", og brunkul. Mange af mineralerne har unikke egenskaber bl.a.: kaolinler til keramik, kvartssand af høj renhed, kalksten, et mamorlignende materiale, der brydes som "Staritskij hvide sten".

I de lavere områder er der vidt udbredte tørveforekomster, der er beregnet til 15,4 milliarder m³. Reserver af tørv vurderes til 2.051 milliarder ton (ca. 7% af forekomsterne i den europæiske del af Rusland). Industriel målestok mestrede 43 tørveforekomster, der anses for mulige at udnytte, dækker et areal på omkring 300 tusinde ha, de vigtigste udnyttede forekomster er koncentreret i fem områder, der ligger i de centrale og sydlige dele af oblasten. Fra 1971 til 1999 blev der udvundet mere end 44 millioner tons tørv.

Dybt under oblasten ligger lag af brunkul med forbindelse til Moskva kulbækkenet. Den største forekomst, Bolsjoje Nelidovskoje, gav fra 1948-1996 omkring 21 millioner tons fast brændsel.

Klima

Klimaet i hele Tver oblast er tempereret kontinentalt, men ganske stor variation. Den gennemsnitlige januar temperaturer varierer fra -6 °C i sydvest til -10 °C i nordøst i juli varierer gennemsnitstemperaturen fra 17 °C til 19 °C. Gennemsnits nedbøren er omkring 650 mm om året. Den nordligste by i regionen - Vesegonsk liggende på 58,3965 ° s. varierer længden af dagen med 12 timer og 20 minutter fra 6 timer 17 minutter den 22. december til 18 timer 24 minutter 22. juni. Den sydligste by i oblasten, , ligger på omtrent samme breddegrad som Moskva. I byen Tver er den varmeste måned 19,7°C, og den koldeste måned ÷ 11,6°C, mens den højeste iagttagne sommertemperatur er 35°C og den laveste vintertemperatur ÷ 45°C.

Hydrografi

I oblasten er der omkring 1000 større og mindre floder med en samlet længde på ca. 17.000 km. Den vigtigste flod er Volga, hvis løb strækker sig 685 km i oblasten. Dens kilde befinder sig i . Andre særligt betydningsfulde floder i oblasten er Vazuza (162 km), Daugava (262 km),Tvertsa (188 km), (269 km), (280 km) og (259 km). Oblasten er præget af vandskellet mellem det Kaspiske Hav og Østersøen.

Oblasten har 1769 søer (1,4% af arealet), herunder (259,7 km²), Øvre Volga søerne og Piros. De fleste søer befinder sig i den vestlige og nordvestlige del af oblasten. De dybeste søer er Brosno (41,5 m) og Dolosets (41 m).

De vigtigste reservoirer i oblasten er Vazuzskojereservoiret (97 km²) og Vysjnevolotskojereservoiret (108 km²) på Volga.

Jordbundsforhold

Jordbunden i oblasten er hovedsageligt sandet, og undertiden lerede podzoljorder. Specielt i den nordøstlige del af er der rige tørvejords forekomster i moseområdet Orsjinskij Mokh, tørvejords forekomster findes i øvrigt i hele oblasten. De mest frugtbare jorder er i den østlige del af oblasten ( og ).

Skove

Regionen er beliggende i skovområdet, i den sydlige tajga subzone, med løvfældende skove i nordvest og fyreskove i de nordlige og sydvestlige egne.

Tver oblast er skovrigt, dækket skov på 4,9 mio. ha, 58 % af arealet. Blandskove dækker 29,5 %, 2.482.724 ha af oblastens samlede areal. Løvskov udgør 18,9 %, 1.592.866 ha, nåleskove dækker 5,4 % af det samlede areal, 453.800 ha. Det mindste område er mørke nåleskove, der udgør 0,25 % af det samlede areal, 21.228 ha. Træløse territorium i Tver oblast udgør 3.869.482 ha (2010). De vigtigste træarter er nåletræer: gran og fyr samt kratskov bestående af birk, asp, el, røn, fuglekirsebær og selje-pil, hvid-pil, bredkronede gamle egetræer, lind, ahorn, elm og ask.

De samlede reserver af tømmer i oblasten anslås til 658 millioner m³. Moden skov anslås til 147,8 millioner m³, herunder skove, der er mulige at udnytte på omkring 100 millioner m³. Den tilladte fældning ligger i på 6,2 mio. m³/år, mængden af fældning udgør omkring 34 % af den årlige tilladte fældningskvote (2003).

Moser optager ca. 7 % af det samlede areal.

Fauna

Faunaen er typisk for skovområder: elg, rådyr, brun bjørn, ulv, ræv og fuglene urfugl, tjur og hjerpe. I moseområderne, søerne og floderne findes mange vandfugle: ænder, blandt andet gråand, skeand og krikand, mudderklire, enkeltbekkasin, dobbeltbekkasin. Der drives jagt på elge, vildsvin og bjørn. Søer og floder er rige på fisk bl.a. brasen, gedde, aborre, karper og helt.

Naturbeskyttelse

Den største beskyttede naturområde er Tsentralno-Lesnoj zapovednik (russisk: Центрально-Лесной заповедник; dansk: ~ Det centrale fredskovsområde) på 46.061 ha i og i den vestlige del af oblasten.

Zavidovskij nationalpark, der ligger ved Volga på grænsen til blev oprettet i 1972 og er på 125.000 ha, 79.000 ha er skov, mere end 17.000 ha er enge og søer udgør omkring 1.100 ha. I nationalparken ligger "Zavidovo", der er en residens for præsidenten for Den Russiske Føderation.

Forurenede områder i Tver oblast

De alvorligst forurenede områder i Tver oblast er byerne Torzjok og Nelidovo er stærkt forurenede på grund af den kemiske industri i byerne, og et militært område, hvor der tidligere lå en militærflyveplads, i udkanten af Tver i landsbyen Migalovo er der opmaganiseret radioaktivt affald.

Demografi

imageDette afsnit bør udvides.



75 % af indbyggerne i Tver oblast boer i byer og mere end halvdelen bor i 12 største byer.

Det nationale sammensætning består af russere, ukrainere, karelere, hviderussere, armeniere, tatarer, azeriere, romaer, tjuvasjere, tjetjenere, , tyskere, georgiere, tadsjikere. Russere (93,4 %), ukrainere (1,2 %) og karelere (0,6 %) udgør tilsammen mere end 95 % af indbyggerne.

Befolkningen i Tver oblast fortsætter med at falde på grund af naturlig tab befolkning. Antallet af dødsfald overstiger antallet af fødsler med 1,6 gange.

Oblasten har en positiv migrationsbalance på grund af tilflytning af personer fra andre SNG-lande, hovedsageligt fra Tadsjikistan, Moldova, Kirgisistan og Usbekistan.

Demografisk udvikling for Tver området fra 1897 til 2015
år 1897 1926 1939 1959* 1970 1979 1989 2002 2010 2011 2012 2013 2014 2015
indbyggere 1.769.135 image2.242.078 image3.213.139 image1.806.787 image1.717.237 image1.649.022 image1.670.117 image1.471.459 image1.353.392 image1.350.086 image1.342.200 image1.334.061 image1.325.249 image1.315.071
National sammensætning ved folketællinger i Kalinin oblast/Tver oblast.
Etnisk
gruppe
folketælling i 1939 folketælling i 1959* folketælling i 1970 folketælling i 1979 folketælling i 1989 folketælling i 2002 folketælling i 2010
Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %
Russere 3.009.993 1.706.465 1.627.530 1.572.199 1.555.050 1.361.006 92,5% 1.172.007 93,4%
Ukrainere 20.155 13.571 17.948 21.242 28.941 22.563 1,53% 15.707 1,2%
Karelere 119.957 59.120 38.064 30.387 23.169 14.633 1% 7.394 0,6%
Armeniere 519 407 566 982 1.959 7.331 0,5% 8.222 0,7%
Tatarer 7.486 4.431 4.711 5.196 6.256 6.717 0,45% 5.859 0,5%
Hviderussere 8.344 6.074 7.671 9.020 10.920 8.581 0,6% 5.673 0,4%
Andre 22.769 3,4% 39.270 3,2%

* I 1944 blev Velikij Luki oblast udskilt af Tver oblast.

Historie

image Uddybende artikler: Storfyrstendømmet Tver og Tver guvernement
image Se også: Tverkarelen
imageDette afsnit bør udvides.



På grund af byens gunstige geografiske placering blev den allerede under Kijevriget et indflydelsesrigt handelscenter og udviklede sig først til hovedstad i et uafhængigt fyrstedømme og senere til hovedstad i Storfyrstendømmet Tver fra midten af 1200-tallet. For ud for storfyrstendømmet, var Tver-området opdelt i flere mindre fyrstendømmer med sæde i byerne Toropets, Rzhev og Kashin.

I 1488 kom Tver storfyrstendømme under kontrol af Storfyrstendømmet Moskva og Tver ujezd blev oprettet. I 13-1700 tallet udgjorde den vestlige del af Tver-området grænseland til Storfyrstendømmet Litauen og blandt andet byen (russisk: Бе́лый; dansk: ~ Hvid) var fra 1359 administrativt center i storfyrstendømmet Litauen, men kom under Moskvas kontrol fra 1503, for atter at blive en del af Polen-Litauen fra 1618 til 1654.

Efter Sankt Petersborgs oprettelse, og byen fik status som Ruslands "vindue til Europa", spillede Tver en vigtig rolle som opholdssted for rejsende på vej mellem de to hovedbyer Moskva og Sankt Petersborg.

I 1796 blev Tver guvernement oprettet. I 1935 blev oprettet, hvilket blev delt i Kalinin oblast og Velikij Luki oblast i 1944. Navnet Kalinin oblast var i brug til 1990.

Administrativ inddeling

Tver oblast er inddelt i 36 rajoner (russisk: районов) og 7 byokruger (russisk: городских округа tr. gorodskich okruga).

Byokruger
Byokruger i Tver oblast.
Dansk navn Russisk navn Befolkning (2015 anslået)
Tver
(administrativt center)
Тверь image414.006
Вышний Волочёк image48.844
Кимры image46.771
Ржев image60.334
Торжок image46.690

(Lukket by)
Озёрный image10.591

(Lukket by)
Солнечный image2.166
Rajoner
Rajoner i Tver oblast.
# Dansk navn Russisk navn Befolkning (2015 anslået) Administrativ inddeling
Tver oblast
1 Андреапольский image11.572 image
2 Бежецкий image34.454
3 Бельский image5.778
4 Бологовский image35.482
5 Весьегонский image11.737
6 Вышневолоцкий image24.409
7 Жарковский image5.280
8 Западнодвинский image14.241
9 Зубцовский image16.725
10 Калининский image49.951
11 Калязинский image20.743
12 Кашинский image25.888
13 Кесовогорский image7.947
14 Кимрский район image12.232
15 Конаковский image84.829
16 Краснохолмский image10.749
17 Кувшиновский image14.548
18 Лесной image4.959
19 Лихославльский image27.831
20 Максатихинский image15.209
21 Молоковский image4.399
22 Нелидовский image27.710
23 Оленинский image12.204
24 Осташковский image22.700
25 Пеновский image6.357
26 Рамешковский image15.748
27 Ржевский image11.976
28 Сандовский image5.918
29 Селижаровский image12.241
30 Сонковский image8.518
31 Спировский image11.488
32 Старицкий район image23.411
33 Торжокский image22.721
34 Торопецкий image18.789
35 Удомельский image38.368
36 Фировский image8.557

Større byer

Omkring tre fjerdedele af befolkningen i Tver oblast bor i bymæssige bebyggelser. Oblasten har 17 byer og bymæssigbebyggelser med 10.000 eller flere indbyggere. De største byer er Tver (414.006), (60.334), (48.844), (46.771), (46.690) og (40.617).

Byer i Tver oblast med mere end 10.000 indbyggere.
Dansk navn Russisk navn Befolkning (2015 anslået)
Tver
(administrativt center)
Тверь image414.006
Ржев image60.334
Вышний Волочёк image48.844
Кимры image46.771
Торжок image46.690
Конаково image40.617
Удомля image28.972
Бежецк image22.697
Бологое image21.845
Нелидово image20.508
Осташков image16.837
Кашин image15.029
Калязин image13.345
Торопец image12.149
Лихославль image12.025
Редкино image11.455

(Lukket by)
Озёрный image10.591

Noter

  1. www.citypopulation.de, hentet 27. september 2022 (fra Wikidata).
  2. Kort beskrivelse af oblasten Arkiveret 16. november 2015 hos Wayback Machine, hentet 9. oktober 2015 (russisk)
  3. demoscope.ru: Folketælling i det russiske imperium i 1897 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  4. demoscope.ru: National sammensætning af befolkningen i regionerne i RSFSR, 1926 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  5. demoscope.ru: Befolkningen i byer, byområder landsbyer, distrikter og distriktscentre i Sovjetunionen (Калининская область), 1939 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  6. demoscope.ru: Befolkningen i byer, byområder landsbyer, distrikter og distriktscentre i Sovjetunionen (Калининская область), 1959 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  7. demoscope.ru: Befolkningen i byer, byområder landsbyer, distrikter og distriktscentre i Sovjetunionen (Калининская область), 1970 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  8. demoscope.ru: Befolkningen i byer, byområder landsbyer, distrikter og distriktscentre i Sovjetunionen (Калининская область), 1979 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  9. demoscope.ru: Befolkningen i byer, byområder landsbyer, distrikter og distriktscentre i Sovjetunionen (Калининская область), 1989 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  10. demoscope.ru: National folketælling i 2002 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  11. gks.ru: Befolkningen efter nationalitet i Ruslands administrative enheder Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  12. Føderalstastik: Fastboende befolkning pr. 1. januar 1990-2014 Hentet 5. oktober 2015, (russisk)
  13. Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2015. Hentet 26. september 2015, (russisk)

Eksterne henvisninger

  • image Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tver oblast

57°09′N 34°36′Ø / 57.15°N 34.6°Ø / 57.15; 34.6

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: November 04, 2024, 14:45 pm
De fleste læses
  • Kan 16, 2025

    Løsgængeri

  • Kan 18, 2025

    Løg-familien

  • Kan 08, 2025

    Lystrup Kirke

  • Kan 16, 2025

    Lystfisker

  • Kan 17, 2025

    Lysfyr

Daglige
  • Udenjordisk liv

  • Rumskib

  • Inkarnation

  • Ncuti Gatwa

  • Ruslands invasion af Ukraine 2022

  • Rumænien

  • Østrig i Eurovision Song Contest

  • Danmark i Eurovision Song Contest

  • Lars Fruergaard Jørgensen

  • Ukrain

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top