Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

Wilhelm af Preussen Friedrich Wilhelm Victor August Ernst 6 maj 1882 1882 05 06 20 juli 1951 var Tysklands sidste kronpr

Wilhelm af Preussen

Wilhelm af Preussen
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az

Wilhelm af Preussen (Friedrich Wilhelm Victor August Ernst) (6. maj 1882(1882-05-06) – 20. juli 1951) var Tysklands sidste kronprins. Han nåede aldrig at blive hverken tysk kejser eller konge af Preussen, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland i 1918.

Wilhelm af Preussen
image
Kronprins Wilhelm i 1914
Tysk Kronprins
Kronprins af Preussen
Periode1888 – 1918
ÆgtefælleCecilie af Mecklenburg-Schwerin (g. 1905)
Børn
  • Prins Wilhelm af Preussen
  • Prins Louis Ferdinand af Preussen
Fulde navntysk: Friedrich Wilhelm Victor August Ernst
HusHuset Hohenzollern
FarWilhelm 2. af Tyskland
MorAugusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Født6. maj 1882(1882-05-06)
, Potsdam, Tyskland
Død20. juli 1951 (69 år)
Hechingen, Tyskland
HvilestedBurg Hohenzollern, Hechingen, Tyskland
  • v
  • d
  • r
Ridder af Elefantordenen
image
1900

Wilhelm var det ældste barn af den sidste tyske kejser Wilhelm 2. og Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Han blev kronprins i en alder af seks år i 1888, da hans bedstefar kejser Frederik 3. døde, og hans far blev kejser. Kronprins Wilhelm deltog som officer i Første Verdenskrig. Efter afskaffelsen af monarkierne i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918, hvor hans far abdicerede for sig selv og alle efterkommere, gik Wilhelm i eksil med sin far i Nederlandene.

Efter sin tilbagevenden til Tyskland i 1923 bekæmpede han Weimarrepublikken og arbejdede for genindførelse af monarkiet og et diktatur i Tyskland. Ved Wilhelm 2.'s død i 1941 blev han familieoverhoved for huset Hohenzollern og tronprætendent, en position han beholdt til sin egen død i 1951.

Biografi

Tidlige liv

Fødsel og familie

image Uddybende artikel: Huset Hohenzollern
image
Fire generationer af Huset Hohenzollern i Potsdam i 1882: Kejser Wilhelm 1. med sin søn, den senere Kejser Frederik 3. (til venstre), sit barnebarn, den senere Kejser Wilhelm 2. (til højre), og sit oldebarn, Prins Wilhelm (på kejserens skød).

Prins Wilhelm af Preussen blev født den 6. maj 1882(1882-05-06) som det første af de syv børn, der blev født i ægteskabet mellem den daværende Prins Wilhelm af Preussen og dennes første hustru Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Hans far var den ældste søn af den tyske kronprins, den senere kejser Frederik 3., og barnebarn af den regerende kejser Wilhelm 1. Ved sin fødsel var han således nummer tre i tronfølgen til den tyske trone efter sin farfar og far med udsigt til med tiden at arve den tyske og den preussiske trone. Han kom til verden i det nyklassicistiske i slotsparken i den nordlige del af byen Potsdam sydvest for Berlin, hvor hans forældre havde deres residens fra deres bryllup i 1881 til deres tronbestigelse i 1888.

image
Prins Wilhelm med sin oldemor Dronning Victoria i 1883.

Hans fødsel udløste et skænderi mellem hans forældre på den ene side og hans bedstemor, Kronprinsesse Victoria på den anden. Inden Wilhelm blev født, havde hans bedstemor forventet at blive bedt om at hjælpe med at finde en barnepige, men da hendes søn gjorde alt, hvad han kunne for at genere hende, bad den kommende Kejser Wilhelm 2. sin mors søster Prinsesse Prinsesse Helena af Storbritannien om at hjælpe i stedet. Hans mor blev såret, og hans bedstemor, Dronning Victoria, som var den nyfødte Prins Wilhelms oldemor, var rasende.

image
Kejser Wilhelm med sin familie i 1896.

Prins Wilhelm fik efter sin fødsel seks yngre søskende, Prins Eitel Friedrich, Prins Adalbert, Prins August Wilhelm, Prins Oskar, Prins Joachim og den eneste pige i børneflokken Prinsesse Viktoria Luise.

I 1888, det såkaldte Trekejserår, hvor både hans oldefar og kort efter hans bedstefar døde, blev Prins Wilhelms 29-år gamle far først kronprins og derefter, som Wilhelm 2., tysk kejser og konge af Preussen, mens den 6-årige Wilhelm selv blev tronfølger med den officielle titel kronprins af Det Tyske Rige og af Preussen.

Opvækst og uddannelse

image
Kronprins Wilhelm ca. 1901.

Kronprins Wilhelm voksede op med sine søskende i en kølig militaristisk atmosfære i preussisk ånd, der blev forstærket af den generelle strenghed kejseren udviste overfor sine sønner. Ligesom sine fem brødre tilbragte Kronprins Wilhelm sin skoletid i det såkaldte , et tidligere lystslot i Plön Slots park ved byen Plön i sin mors hjemstavn, den dengang preussiske provins Slesvig-Holsten. På den såkaldte Prinzeninsel i den nærliggende Großer Plöner See blev der opført en uddannelsesbondegård, hvor prinserne kunne lære om landbrug, og nedenfor Plön Slot blev der bygget en særlig jernbanestation til brug for den kejserlige familie, kaldet Prinzenstation. I Plön kom Wilhelm også i lære hos en drejermester for at følge traditionen om, at prinserne fra Huset Hohenzollern skulle lære et håndværk. Fra 1901 til 1903 læste han statskundskab og forvaltningsret ved universitetet i Bonn.

Ægteskab

image
Kronprins Vilhelm og Cecilie af Mecklemburg-Schwerin i 1905.

Kronprins Wilhelm giftede sig den 6. juni 1905 i slotskirken på Det Kongelige Slot i Berlin med hertuginde Cecilie af Mecklenburg-Schwerin (1886-1954), som var datter af storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland samt søster til den senere Dronning Alexandrine af Danmark. Efter brylluppet boede kronprinsefamilien om vinteren i på pragtgaden Unter den Linden i det centrale Berlin, mens de i sommermånederne boede i Marmorpalais i Potsdam og senere på det nyopførte slot i samme by. Parret fik i årene frem til 1917 seks børn.

Første Verdenskrig

Kronprins Wilhelm deltog som officer i Første Verdenskrig. På trods af at han kun var 32 år gammel og aldrig havde kommanderet en enhed større end et regiment, blev den tyske kronprins udnævnt til chef for 5. armé i , kort efter krigens udbrud. Fra august 1915 og frem fik Kronprins Wilhelm den supplerende rolle som chef for den tyske hærgruppe Heeresgruppe Deutscher Kronprinz.

Afskaffelsen af monarkiet

image Uddybende artikel: Novemberrevolutionen
image
Den socialdemokratiske politiker Philipp Scheidemann udråber republikken fra Rigsdagsbygningen i Berlin den 9. november 1918.
image
Revolutionære demonstranter på Unter den Linden i Berlin den 9. november 1918.

Umiddelbart før afslutningen af Første Verdenskrig, mistede Kejser Wilhelm hærens støtte og blev i lighed med de øvrige tyske fyrster tvunget til at abdicere, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918. Han gik derefter i eksil i Nederlandene, hvor han boede til sin død i 1941. Som tronfølger gik Kronprins Wilhelm også i eksil med sin far i Nederlandene.

Senere liv

Efter sin tilbagevenden til Tyskland i 1923 knyttede han forskellige kontakter til det højreradikale miljø. Han bekæmpede Weimarrepublikken og arbejdede for genindførelse af monarkiet og et diktatur i Tyskland. Efter at hans planer om at blive præsident var blevet blokeret af hans far, støttede Wilhelm Adolf Hitlers magtovertagelse, men da Wilhelm indså, at Hitler ikke havde til hensigt at genoprette monarkiet, blev deres forhold køligere. Ved Wilhelm 2.'s død i 1941 blev han familieoverhoved for huset Hohenzollern og tronprætendent, en position han beholdt til sin egen død i 1951.

Ægteskab og børn

Kronprins Wilhelm giftede sig den 6. juni 1905 i Berlin med hertuginde Cecilie af Mecklenburg-Schwerin (1886-1954), som var datter af storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland samt søster til Danmarks Dronning Alexandrine. Parret fik seks børn:

  1. Wilhelm af Preussen (1906-1940), gift 1933 med og fik to børn.
  2. Louis Ferdinand af Preussen (1907-1994), gift 1938 med Kira Kirillovna af Rusland og fik syv børn.
  3. (1909-1950), gift 1941 med baronesse og skilt 1943. Gift igen 1943 med og fik to børn.
  4. (1911-1966), gift 1945 med og fik fem børn.
  5. (1915-1980), ugift
  6. (1917-1975), gift 1949 med Clyde Harris. Ét barn.

Noter

  1. tysk: Kronprinz des deutschen Reiches und von Preussen

Referencer

  1. Kirschstein, Jörg (2003). "Wilhelm Kronprinz des deutschen Reiches und von Preussen". preussen.de (tysk). Haus Hohenzollern. Arkiveret fra originalen 22. maj 2015. Hentet 11. december 2012.
  2. Queen Victoria's Family, A Century of Photographs,
  3. Rosner, Karl, red. (1922). Erinnerungen des Kronprinzen Wilhelm. Aus den Aufzeichnungen, Dokumenten, Tagebüchern und Gesprächen (tysk). Stuttgart/Berlin: Cotta. s. 29-31.
  4. Kirchstein, s. 19.
  5. "6. Juni 1905: Zur Hochzeitsfeier des Kronprinzen. Die Trauung". Vossische Zeitung (tysk). 7. juni 1905. s. 14. Hentet 25. december 2019.
  6. Bouton, S. Miles (2017). And the Kaiser Abdicates: the German Revolution November 1918 – August 1919 (engelsk). Library of Alexandria. ISBN 9781465538109 – via Google Books.

Eksterne henvisninger

  • image Wikimedia Commons har flere filer relateret til Wilhelm af Preussen
  • preussen.de – Huset Hohenzollerns officielle hjemmeside
imageSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
image

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: April 20, 2025, 10:03 am
De fleste læses
  • Kan 11, 2025

    Rådhusparken

  • Kan 22, 2025

    Røveri

  • Kan 20, 2025

    Rørvig

  • Kan 21, 2025

    Rønne Havn

  • Kan 17, 2025

    Rødhals

Daglige
  • Doctor Who

  • BBC

  • Udenjordisk liv

  • TARDIS

  • Populærkultur

  • Torchwood

  • Ncuti Gatwa

  • Doctor Who

  • Danmark i Eurovision Song Contest

  • Aabenraa

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top