Yngre Dryas

Yngre Dryas var en periode mellem år 10.900 og 9.600 f.Kr. Den begyndte kort efter slutningen af den seneste istid, hvor der kom et pludseligt temperaturfald over store dele af kloden. Ordet Dryas kommer af slægtsnavnet for den arktiske plante rypelyng. I hele perioden hørte Danmark til Ahrensburgkulturen (ca. 10.900 – 9.000 f.Kr.), en tundrajægerkultur der i istidens sidste fase udøvedes i den sydlige, isfrie del af Skandinavien. Perioden er sidste del af Ældste stenalder (ca. 12.800 – 8.900 f.Kr.)

Yngre Dryas
Epoke:	Pleistocæn
Kulturhistoriske perioder:	Jægerstenalder, Ældre stenalder
Kulturer:	Ahrensburgkultur
Vegetation:	Tundra, Rensdyrtid
v r

Teorier for opståen

Sandsynligvis opstod Yngre Dryas, da en isbarriere i St. Lawrence–dalen i nutidens Canada brød sammen, og store mængder af iskoldt gletsjervand fra indsøer () løb ud i polarhavet. Vandmasserne nedkølede det cirkulerende vand i Atlanten, og temperaturerne på land sank særligt mærkbart i Amerika, Europa og Afrika. Tilløbet af smeltevand reducerede også saltindholdet (og dermed tætheden) i de nordlige have, så Golfstrømmen svingede sydover. En teori er, at det hænger sammen med en meteorit-eksplosion over Canada for netop 12.900 år siden. Igennem det meste af perioden var Østersø-bassinet opfyldt af den Baltiske Issø.

En alternativ hypotese er at Yngre Dryas startede med et meteornedslag, jvf Younger Dryas Impact Hypothesis. I 2018 blev opdagelsen af et nedslagskrater, Hiawatha-krateret, i Grønland offentliggjort. Det er et krater efter en jernmeteor, der er anslået til 12 milliarder ton, som kan have udløst store klimaændringer.

Ændring af klima

Mod slutningen af Yngre Dryas steg temperaturen på Grønland i løbet af 10 år hele otte grader. Det svarer til, at Skandinaviens klima i løbet af blot et årti skiftede til et middelhavsklima. Man ved ikke, hvad denne hurtige temperaturstigning skyldes.

Under Yngre Dryas blev klimaet tørrere i Mellemøsten, og det førte måske til fremvæksten af jordbrug i landsbyer, hvor folk allerede levede stedbundet (se Abu Hureyra). På den måde kan Yngre Dryas have bidraget til den vigtige udvikling mod jordbrug, selv om det først var omkring 8.800 f.Kr., at stærk befolkningsforøgelse i Mellemøsten faldt sammen med overgangen til intensivt jordbrug (den neolitiske revolution).

Tre temperaturkurver, hvor den røde er fra Grønlandsisen (GRIP). Den viser Yngre Dryas som en bølgedal til venstre for midten. De to andre kurver er fra Antarktis, der viser mindre udslag på den sydlige halvkugle. Moderne tid med høje temperaturer ses til venstre, mens istiden er de to tredjedele af hver kurve til højre.

Frodig højslette på Dovrefjell. Sådan kan det have set ud i Danmark i Yngre Dryas

Se også

• (Danmarks forhistorie, Stenalder)
• Kjersgårds Danmarkshistorie, Afsnit 1 – Landet fødes

Tidsnavigation:

Geologisk periode:	← Kvartær →
Subepoke/epoke:	← Sen Pleistocæn			Holocæn →
Istid/mellemistid:	← Sen Weichsel-istid			Flandern-mellemistid (den aktuelle mellemistid) →
Kronozone:	Ældre dryas	Allerødtiden	Yngre dryas	Præboreal tid	Boreal tid
Kulturhistorisk periode:	← Ældste stenalder			Ældre stenalder →

Noter

1. Meteorite and Comet Impacts on the Earth
2. Did a Comet Really Kill the Mammoths 12,900 Years Ago? National Geographic 2013
3. Kæmpe krater opdaget: Meteorit ramte Indlandsisen med kraft som 47 mio. Hiroshima-bomber. Videnskab.dk 2018
4. Sensationel dansk opdagelse: Kæmpe meteorkrater fundet i Grønland. Berlingske Nyheder 2018
5. Bill Bryson: En kort historie om næsten alt, 2006, ISBN 978-87-02-05218-3

Eksterne henvisninger

• Younger Dryas: Younger Dryas in Europe, Younger Dryas in North America, Younger Dryas in Greenland Ice cores
• Younger Dryas stade
• Lamont-Doherty Earth Observatory, Columbia University: "Abrupt Climate Change"
• Jostein Bakke et al: "Rapid oceanic and atmospheric changes during the Younger Dryas cold period" (Nature geoscience 2009) Arkiveret 1. april 2011 hos Wayback Machine
• Raymond S. Bradley & John H. England: "The Younger Dryas and the Sea of Ancient Ice" (Quaternary Research 70; 2008; 1–10)
• Anders E. Carlson et al: "Geochemical proxies of North American freshwater routing during the Younger Dryas cold event" (PNAS 17 April 2007; vol. 104, no. 16; s. 6556–6561) (Webside ikke længere tilgængelig)
• Chris Colose: "Revisiting the Younger Dryas" (Sciencestage.com) (Webside ikke længere tilgængelig)
• Martin Jakobsson et al: "Reconstructing the Younger Dryas ice dammed lake in the Baltic Basin: Bathymetry, area and volume" (Global and Planetary Change 57; 2007; 355–370)
• A.F.Lottor et al: "Younger Dryas and Allerød summer temperatures at Gerzensee (Switzerland) inferred from fossil pollen and cladoceran assemblages" (Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology, Volume: 159; 2000, pp. 349-361) (Webside ikke længere tilgængelig)
• Jeffrey P. Severinghaus et al: "Timing of abrupt climate change at the end of the Younger Dryas interval from thermally fractionated gases in polar ice" (Nature; vol. 391; 8 January 1998) Arkiveret 17. december 2010 hos Wayback Machine
• Jeremy D. Shakun & Anders E. Carlson: "A global perspective on Last Glacial Maximum to Holocene climate change" (Quaternary Science Reviews 29; 2010; 1801-1816)
• Adriana Sima et al: "The Younger Dryas—an intrinsic feature of late Pleistocene climate change at millennial timescales" (Earth and Planetary Science Letters 222; 2004; 741–750) Arkiveret 9. august 2017 hos Wayback Machine