Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

For alternative betydninger se Selvportræt flertydig Se også artikler som begynder med Selvportræt Når en person eller k

Selvportræt

Selvportræt
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az
image For alternative betydninger, se Selvportræt (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Selvportræt)

Når en person eller kunstner portrætterer sig selv, kaldes resultatet et selvportræt. Selvportræt kan fx laves i skulptur, foto-, tegne- og malerkunsten.

Selvportræt kan variere fra simple stregtegninger til omhyggeligt udførte ateliermalerier. Nogle kunstnere har satset på stemning mere end på portrætlighed – men de fleste indeholder elementer, der gør dem genkendelige for andre.

Motivet for at lave selvportrætter kan variere, men en nærliggende mulighed er, at efter spejlet blev udviklet, er modellen altid tilgængelig. Reklame var et andet: Kunden vil kunne se, hvad kunstneren var gjort af, når det gjaldt at fremme ligheden. En tredje faktor har sandsynligvis været at fremhæve sig selv, og sin egen udvikling som kunstner. En fjerde kan have været at synliggøre sig selv for eftertiden, hvilket også giver en enkel forklaring på, hvorfor visse kunstnere har malet sig ind som statister i malerier af flere genrer.

Der er mange velkendte kunstnere som har portrætteret sig selv. Albrecht Dürer er velkendt. Rembrandt er kendt for flere fra forskellige livsperioder. Edvard Munch har lavet adskillige, hvor den aldrende Munch med uret og sengen er den mest kendte. Også Odd Nerdrum har skabt selvportrætter, men kun ét, der var kontroversielt.

Man regner med at det ældste kendte selvportræt er fra 1433 af Jan van Eyck, han har gengivet sig selv med rød chaperon. Med mobiltelefonens kamera er det blevet let at lave selvportrætter, de såkaldte selfies, her prøver fotografen ofte at vise sig selv i en speciel situation, som da Helle Thorning-Schmidt tog et portræt af sig selv sammen med Barack Obama og David Cameron ved mindehøjtideligheden for Nelson Mandela.

Gallerier med eksempler på selvportrætter gennem tiden

Maleri

  • image
    Jan van Eyck, 1433
  • image
    Albrecht Dürer, 1498
  • image
    Hans Holbein den ældre, ca. 1500.
  • image
    Albrecht Dürer, 1500.
  • image
    Rafael, selvportræt, 1506.
  • image
    Leonardo da Vinci, ca. 1512
  • image
    Jan Mabuse, ca. 1515-1520
  • image
    Parmigianino, ca. 1524
  • image
    Hans Baldung, 1526
  • image
    Lucas Cranach den ældre, 1550
  • image
    Melozzo da Forli, 15. århundrede
  • image
    Tintoretto, 1588
  • image
    Adam Elsheimer, 1606-1607
  • image
    Peter Paul Rubens med fru Isabella, ca. 1609
  • image
    Giovanni Lorenzo Bernini, ca. 1623
  • image
    Philippe de Champaigne, mellem 1625 og 1650
  • image
    Simon Vouet, 1626 eller 1627
  • image
    Rembrandt van Rijn, 1630
  • image
    Salvator Rosa, ca. 1645
  • image
    Rembrandt van Rijn, ca. 1655
  • image
    Giovanni Battista Gaulli, ca. 1667
  • image
    Gerard ter Borch, ca. 1668
  • image
    Mary Beale, ca. 1675–1680
  • image
    Mikael Dahl, 1691
  • image
    Luca Giordano, ca. 1692
  • image
    Rosalba Carriera, 1715
  • image
    , ca. 1720
  • image
    Maurice Quentin de La Tour, 1751
  • image
    Jens Juel, 1766
  • image
    David Allan, 1770
  • image
    Jean-Baptiste-Siméon Chardin, 1771
  • image
    Angelika Kauffmann, 1770-1775
  • image
    Anton Rafael Mengs, ca. 1778
  • image
    George Stubbs, 1781
  • image
    Anne-Louis Girodet, 1790
  • image
    Élisabeth Vigée-Lebrun, 1790
  • image
    Joseph Ducreux før 1793
  • image
    Jacques-Louis David, 1794
  • image
    J.M.W. Turner, 1798
  • image
    Joseph-Siffred Duplessis, ca. 1801
  • image
    Philipp Otto Runge, ca. 1802-03
  • image
    Francisco Goya, 1815
  • image
    William Etty, 1823
  • image
    Wilhelm Bendz, 1826
  • image
    , ca. 1828
  • image
    Christen Købke, ca. 1833
  • image
    Horace Vernet, 1835
  • image
    Dankvart Dreyer, 1838
  • image
    Jean-François Millet, 1841
  • image
    Gustave Courbet, ca. 1843–1845
  • image
    Elisabeth Jerichau Baumann, ca. 1850
  • image
    Edgar Degas, 1854-1855
  • image
    Léon Bonnat, 1855
  • image
    Jean Auguste Dominique Ingres, 1864
  • image
    William Holman Hunt, 1867
  • image
    Ivan Kramskoj, 1867
  • image
    Arnold Böcklin, Selvportræt med violinspillende Død, 1872
  • image
    Anselm Feuerbach, 1873
  • image
    Camille Pissarro, 1873
  • image
    Anna Ancher, ca. 1877–78
  • image
    Ilja Repin, 1878
  • image
    George Frederic Watts, ca. 1879
  • image
    Valentin Serov, 1880erne
  • image
    William Bouguereau, 1886
  • image
    Carl Bloch, 1886
  • image
    Vincent van Gogh, 1886–1887
  • image
    Émile Friant, 1887
  • image
    Henri Rousseau, 1890
  • image
    Johanne Krebs, ca. 1890
  • image
    Paul Gauguin, 1893
  • image
    Vilhelm Hammershøi, 1895
  • image
    Lovis Corinth, 1896
  • image
    P.S. Krøyer, 1897
  • image
    Camille Pissarro, 1903
  • image
    Pierre-Auguste Renoir, 1910
  • image
    Egon Schiele, 1912
  • image
    Boris Kustodiev, 1912
  • image
    Harald Giersing, 1915
  • image
    Anders Zorn, 1915
  • image
    Eero Järnefelt, datering ukendt
  • image
    Poul S. Christiansen, før 1933
  • image
    Aris Kalaizis, 2019

Tegning

  • image
    Heinrich Dittmers, 1677 (tilskrevet)
  • image
    Marcus Tuscher, 1743-1751
  • image
    Johan Tobias Sergel, 1793
  • image
    , 1824
  • image
    Rodolphe Töpffer, 1840
  • image
    Taras Sjevtjenko, 1843
  • image
    Theodor Kittelsen, 1888
  • image
    Johannes Holbek, 1892
  • image
    Wilhelm Busch, 1894
  • image
    Alfred Schmidt, 1907
  • image
    Fritz Syberg, 1910
  • image
    Erik Satie, 1913
  • image
    Eigil Petersen, før 1917

Fotografi

  • image
    Pietro Boyesen, 1850
  • image
    Carl Christian Hansen, 1860'erne
  • image
    Nadar, formentlig omkring 1865
  • image
    Mathew Brady, ca. 1875
  • image
    Budtz Müller før 1884
  • image
    Georg Rosenkilde, før 1891
  • image
    August Strindberg, 1892-93
  • image
    William Augustinus, 29. april 1896
  • image
    Heinrich Tönnies, før 1903
  • image
    Alphonse Bertillon, 7. august 1912, som et mug shot
  • image
    Herbert Marxen, ca. 1930
  • image
    Peter Elfelt, før 1931
  • image
    Stanley Kubrick, sidst i 1940'erne
  • image
    Augusto De Luca, 2000
  • image
    , 2000

Litografi

  • image
    Emil Bærentzen, før 1868

Indsat selvportræt

Et indsat selvportræt er et portræt der indgår i et større arbejde, herunder et gruppeportræt. Mange malere siges at have indeholdt skildringer af enkeltpersoner, herunder dem selv, i maleri med religiøse figurer eller andre former for komposition. Sådanne malerier havde ikke til formål offentligt at skildre de virkelige personer som sig selv, men de forhold ville have været kendt af både kunstner og mæcen, hvilket skaber et samtaleemne samt en offentlig vidnesbyrd af kunstnerens dygtighed.

I de tidligste bevarede eksempler af selvportrætter fra Middelalderen og Renæssancen, historiske eller mytiske scener (fra Bibelen eller klassisk litteratur) blev skildret ved hjælp af en række virkelige personer som modeller, ofte med kunstneren, der giver hele arbejdet en multiple funktion som portrætter, selvportrætter og historie/myte maleri. I disse værker, vises kunstnerens ansigt som regel i mængde eller gruppe, ofte ude mod kanterne eller i hjørnet af arbejdet og bag de vigtigste deltagere. Rubens' The Four Philosphers (1611-1612) er et godt eksempel, her er Rubens yderst til venstre. Dette kulminerede i det 17. århundrede med arbejdet Bestyrerne af Sankt Lukasgildet i Haarlem fra 1675 af , hvor selvportrættet er anden person fra venstre. Mange kunstneriske medier har været anvendt, især malerier, tegninger og grafik har været vigtigt.

I den berømte Arnolfini Portræt (1434), er Jan van Eyck sandsynligvis en af to figurer der skimtes i et spejl. Van Eyck maleriet har muligvis inspireret Diego Velázquez til at skildre sig selv i fuld størrelse som maleren der skaber Las Meninas (1656), som Van Eyck hang i paladset i Madrid, hvor han arbejdede. Dette var en anden moderne blomstring, da han optræder som maleren (tidligere uset i de officielle kongelige portrætter) og stående tæt på kongens familie, der var det formodede vigtigste emne for maleriet.


I det 17. århundrede, malede Rembrandt en række selvportrætter. I The Prodigal Son i Tavern (ca. 1637), et af de tidligste selvportrætter med familie, formentlig omfatter maleriet Saskia, Rembrandt kone, en af de tidligste afbildninger af et familiemedlem af en berømt kunstner. Familie og professionel gruppe malerier, herunder kunstnerens skildring, blev mere og mere almindelige i det 17. århundrede og fremefter.

Galleri med indsatte selvportrætter

  • image
    Arnolfinis bryllup, 1434, Jan van Eyck i spejlbilledet
  • image
    Rogier van der Weyden som Skt. Lukas, der laver en skitse til et maleri af jomfru Maria, ca. 1440
  • image
    Et indsat selvportræt af Fra Filippo Lippi (udsnit fra Funeral of the Virgin Mary), 1467-1469
  • image
    Sandro Botticelli, De tre vismænd, ca. 1475, med kunstneren som statist yderst til højre.
  • image
    The Four Philosphers, 1611, Peter Paul Rubens, Philip Rubens, Justus Lipsius og Jan Wowerius (fra venstre mod højre)
  • image
    Francisco de Zurbarán, Lukas som maler, foran Kristus på korset, 1630-1639, Pradomuseet
  • image
    Rembrandt and Saskia in the parable of the Prodigal Son, ca. 1635
  • image
    Kunstneren med sin familie, malet af Karel van Mander III, 1646-1647
  • image
    Las Meninas,1656, viser Diego Velazquez ved staffeliet til venstre.
  • image
    Wolfgang Heimbach, Arvehyldningen, 1666, Rosenborg Slot
    indsat selvportræt i nederst venstre hjørne
  • image
    Bestyrerne af Sankt Lukasgildet i Haarlem, 1675, nummer to fra venstre

Reference

  1. "Introduktion til Selvportræt - Louisiana". Arkiveret fra originalen 17. maj 2013. Hentet 15. februar 2013.
  2. Thornings selfie får hug i britisk presse - Politiken.dk
  3. Campbell, Lorne, Renaissance Portraits, European Portrait-Painting in the 14th, 15th and 16th Centuries, pp. 3-4, 1990, Yale, ISBN 0-300-04675-8
  4. "Web Gallery of Art: Rubens, Pieter Pauwel - The Four Philosphers, 1611-12". 2010. Hentet 2010-08-08.
  5. Campbell, Lorne; National Gallery Catalogues (new series): The Fifteenth Century Netherlandish Paintings, pp 180, 1998, ISBN 978-0-300-07701-8. The Arnolfini Portrait hung in the same palace in Madrid in which Las Meninas was painted


Ekstern henvisning

  • Ole Lindboe, Kunstneren som sig selv, danske kunstneres selvportrætter, ISBN 87-88598-46-2
  • Julian Bell, Five Hundred Self-Portraits, ISBN 0-7148-3959-0
  • Omar Calabrese, Die Geschichte des Selbstporträts, ISBN 3-7774-2955-4
  • image Wikimedia Commons har flere filer relateret til Selvportræt

Se også

  • Portrætmaleri
  • Selfie

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: November 21, 2024, 02:23 am
De fleste læses
  • Kan 10, 2025

    United States

  • Kan 15, 2025

    Underofficer

  • Kan 16, 2025

    Underground

  • Kan 10, 2025

    Unalaska (ø)

  • Kan 09, 2025

    US Open (tennis)

Daglige
  • Søren Pilmark

  • Per Pallesen

  • Ørkenens Sønner

  • Kongekabale

  • Afdeling Q

  • E-metanol

  • Aabenraa

  • Tyrkiet

  • Pave Leo 14.

  • Konklavet 2025

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top