Alfred Stieglitz

Alfred Stieglitz (født 1. januar 1864 i Hoboken, New Jersey, død 13. juli 1946 i New York) var en amerikansk fotograf, galleriejer og mæcen.

Alfred Stieglitz
Alfred Stieglitz i 1902 af Gertrude Käsebier
Personlig information
Født	1. januar 1864(1864-01-01) Hoboken, New Jersey, U.S.A.
Død	13. juli 1946 (82 år) New York, U.S.A.
Nationalitet	Amerikaner
Søskende	Julius Stieglitz
Ægtefæller	Georgia O'Keeffe (1924-1946), Emmeline Stieglitz (1893-1924)
Barn	Katherine Stieglitz
Uddannelse og virke
Felt	Fotografi
Uddannelses­sted	City College of New York, Technische Universität Berlin
Elev af	Hermann Wilhelm Vogel
Medlem af	The Linked Ring, Photo-Secession
Beskæftigelse	Fotografikritiker, forlægger, fotograf, kurator
Fagområde	Fotografi
Arbejdssted	New York City, Berlin
Genre	Portræt, landskabsmaleri, bylandskabsbillede
Bevægelse	Ren fotografi, Photo-Secession
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Alfred Stieglitz, 17. april 1935. Fotografi af Carl Van Vechten.

Liv og virke

Alfred Stieglitz var en af de vigtigste personer der for den amerikanske offentlighed præsenterede den indflydelse som den europæiske avantgarde havde på amerikansk kunst. Dertil benyttede han sin virksomhed som udgiver af tidsskriftet Camera Work, som han brugte til at fremme og legitimere fotografi som kunstform. Derudover var han leder af det berømte galleri 291 (efter galleriets adresse: 291, Fifth Avenue) og senere af Intimate Gallery og An American Place. I tidsskriftet og i gallerierne præsenterede han mange af de bedste fotografier i tiden. Derudover har Stieglitz fortjent en plads som en af de vigtigste kunstnere i det 20. århundrede.

Alfred Stieglitz blev født i Hoboken, New Jersey som første søn af den tysk-jødiske indvandrer Edward Stieglitz (1833-1909) og Hedwig Ann Werner (1845-1922). Han studerede maskinbygning i Berlin og var allerede i studietiden optaget af fotografi. 1880 gennemrejste han Europa og fotograferede mange steder. Som 24-årig modtog han førsteprisen i en engelsk fotokonkurrence med blandt andet Peter Henry Emerson i juryen. Det var den første af ca. 150 medaljer han i alt skulle modtage.

1889 tog Stieglitz til New York, hvor han begyndte at gøre sit arbejde tilgængeligt for et større publikum, at skrive om fotografi og blev optaget som æresmedlem af fællesskabet The Linked Ring, en sammenslutning etableret i London 1892, der havde forpligtet sig på at udvikle fotografi i kunstnerisk retning. Hans første værker var især influeret af pictorialismen, som man kendte den fra Frankrig og England.

1893 giftede han sig med den ni år yngre bryggeriarving Emmeline Obermeyer (1873-1953); 1897 fik de datteren Katherine (Kitty). Konens og hans forældres formuer gjorde det muligt for Stieglitz at leve uden at bekymre sig om underhold.

Ukendt fotograf: Alfred Stieglitz fotograferer på en bro, ca. 1905

Photo-Secession

1902 grundlagde Alfred Stieglitz Photo-Secession med forbillede i The Linked Ring fra London og åbnede sit første galleri. I sine første egne værker afstod han snart fra enhver form for manipulation som for eksempel retouchering og fotograferede derfor i stedet hyppigt i regn, tåge eller sne for at opnå de ønskede bløde konturer og virkninger og for at vise, at det rigtige syn var det vigtige, snarere end blot udrustning og ydre betingelser. Hans mest kendte billeder fra denne tid er vel The Terminal (1892), Winter on Fifth Avenue (1893) og Flatiron Building (1902/1903). For at tage Winter on Fifth Avenue opholdt han sig efter eget udsagn mere end tre timer i bidende kulde på gaden, hvor han ventede på det rette øjeblik. I Flatiron Building så han et sindbillede på det opadstræbende Amerika, der netop da befandt sig i et opbrud der ikke kunne gå sporløst forbi kunsten.

Camera Work og galleriet 291

Kvartalstidsskriftet Camera Work eksisterede til 1917 og indeholdt foruden fotografier også kritik og reproduktioner af avantgardistiske kunstnere. Fra 1908 udstillede Stieglitz i sit galleri 291 med kunstnere som Georgia O'Keeffe, Matisse, Cézanne, Rodin, Braque, Hartley, John Marin og Arthur Dove. Stieglitz bad O'Keeffe om at stå model for sig til fotografier med hende som motiv. Der udviklede sig et kærlighedsforhold mellem dem, og Stieglitz blev 1918 skilt fra Emmeline Obermeyer efter 24 års ægteskab. De blev gift 1924, og forholdet varede til 1929. Mellem 1918 og 1937 lavede Stieglitz over 300 fotografier med O'Keeffe som motiv.

Fra 1922 fotograferede Stieglitz hyppigt skyformationer som han betegnede "Equivalents" og anså for sindbilleder på sin livsfilosofi.

Senere gallerier

Efter lukningen af galleriet 291 og tidsskriftet Camera Work åbnede Stieglitz Intimate Gallery (1925-1929) og An American Place (1929-1946), hvor der især blev udstillet malerier, skulpturer og grafik. Hans senere værk omfatter foruden andre arbejder mange studier af Georgie O'Keeffe (han fotograferede hende fra over 900 forskellige perspektiver) samt motiver fra New York.

Den gruppe intellektuelle, der i første fjerdedel af 1900-tallet havde samlet sig omkring ham, fik afgørende indflydelse på den kunstneriske udvikling i Amerika og blev 1913 kendt gennem udstillingen Armory Show i New York. Stieglitz' arbejder inspirerede også forfattere som William Carlos Williams, der beskæftigede sig med præcisionisme og personligt kendte Stieglitz. Således rakte på den tid kunstnere fra den visuelle verden hånden til litteraturens folk, og de var som kun sjældnest senere forenet i det væsentlige.

Galleri The Hand of Man, 1902 Katherine, 1905 Miss S.R., 1905 "The Dirigible", (luftskib) 1910 Old and New New York, 1910 Snapshot: Paris, 1911 (en af to med samme titel) Snapshot: Paris, 1911 (en af to med samme titel) Ellen Koeniger, Lake George, 1916. Georgia O'Keeffe, Hands, 1918

Se også

• 291, Stieglitz' galleri 1905-17 på 291, Fifth Avenue i New York.

Litteratur

• William Innes Homer: Alfred Stieglitz and the American Avant-Garde. Secker & Warburg, 1977, ISBN 0-436-20082-1.
• William Innes Homer: Alfred Stieglitz and the Photo-Secession. Little, Brown and Company, Boston 1983, ISBN 0-8212-1525-6.
• Robert Doty: Photo-Secession: Stieglitz and the Fine-Art Movement in Photography. Dover Publications Inc., 1978, ISBN 0-486-23588-2.
• Alfred Stieglitz. Könemann, Köln 2002, ISBN 3-89508-607-X.
• R. Scott Harnsberger: Four artists of the Stieglitz Circle: A sourcebook on Arthur Dove, Marsden Hartley, John Marin, and Max Weber. Greenwood Press, 2002, ISBN 0-313-31488-8.
• Sarah Greenough: Modern art and America: Alfred Stieglitz and his New York galleries. National Gallery of Art (Hrsg) bei Little, Brown and Company, 2001, ISBN 0-8212-2728-9.
• Sarah Greenough: The Alfred Stieglitz Collection of Photographs at the National Gallery of Art, Washington, Volume I & II; Harry N Abrams, 2002, ISBN 0-89468-290-3.
• Julia Krumhauer (udg.): Stieglitz Camera Work. Taschen Verlag, 2008, ISBN 978-3-8228-3784-9.

Referencer

1. "Descendants of Lippmann (Liebmann), of Alfhausen, Germany" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 31. januar 2012. Hentet 2010-01-22.

• Artiklen er oversat fra den tyske i denne version, hentet april 2010

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Alfred Stieglitz
• Alfred Stieglitz i "American Masters"-serie fra PBS.org (Public Broadcasting Service)
• Fotografier Arkiveret 17. april 2007 hos Wayback Machine fra LeeGallery.com
• Alfred Stieglitz: Known and Unknown Arkiveret 28. maj 2010 hos Wayback Machine hos National Gallery of Art
• Alfred Stieglitz Arkiveret 10. april 2005 hos Wayback Machine i samlingen hos George Eastman House
• Litteratur af og om Alfred Stieglitz i det tyske nationalbiblioteks katalog