Azərbaycanca AzərbaycancaБеларускі БеларускіDansk DanskDeutsch DeutschEspañola EspañolaFrançais FrançaisIndonesia IndonesiaItaliana Italiana日本語 日本語Қазақ ҚазақLietuvos LietuvosNederlands NederlandsPortuguês PortuguêsРусский Русскийසිංහල සිංහලแบบไทย แบบไทยTürkçe TürkçeУкраїнська Українська中國人 中國人United State United StateAfrikaans Afrikaans
Support
www.wp1.da-dk.nina.az
  • Wikipedia

Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre grupper normalt skrevet COOH som indgår i f

Carboxylsyre

Carboxylsyre
www.wp1.da-dk.nina.azhttps://www.wp1.da-dk.nina.az

Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre. Bemærk at kulstof-atomet er tetravalent, så det ene ilt-atom er forbundet til C-atomet med en dobbeltbinding. OH-gruppen er også direkte bundet til C-atomet med en enkeltbinding. Salte og anioner af carboxylsyrer kaldes generelt carboxylater.

image
Generel strukturformel for carboxylsyre

Syrestyrke, elektronfordeling og resonans

Carboxylsyrer RCOOH er en naturligt forekommende stoftype. De er typisk svage syrer med pKs på ca. 5, der i vandig opløsning er delvist dissocieret til H+-kationer og RCOO-anioner. Carboxylat-anionen R-COO- navngives normalt med endelsen -oat. Butansyres anion kaldes f.eks. butanoat.

De to elektronegative O-atomer trækker elektronen væk fra H-atomet i OH-gruppen, og dermed kan protonen H+ lettere spaltes fra O-atomet. Den tilbageblevne negative ladning fordeles derefter symmetrisk mellem de to O-atomer, og de to C–O-bindinger antager delvist dobbeltbindingskarakter (man siger at ladningen er delokaliseret).

Denne resonansstabilisering skyldes altså bl.a. carbonyl-delen af carboxylsyren, og uden denne stabilisering, ville H+-ionen ikke nær så let fraspaltes, og dermed ville denne type stoffer være langt mindre sure (se f.eks. alkohol).

Tilstedeværelsen af elektronegative grupper (såsom -OH eller -Cl) ved siden af carboxylsyregruppen forøger syrestyrken. F.eks. er (Cl3CCOOH, dvs. tre Cl-atomer) en stærkere syre end mælkesyre (én OH-gruppe) som igen er stærkere end eddikesyre (ingen anionstabiliserende grupper).

Fremstilling

Carboxylsyrer kan fremstilles på mange forskellige måder:

  • Fuldstændig oxidation af primære alkoholer eller aldehyder. Dette gøres f.eks. med eller Tollens' reagens.
  • Oxidation af alkener med kaliumpermanganat (KMnO4).
  • Oxidation af alkylbenzener med kaliumpermanganat, hvilket giver benzoesyrer.
  • Sur eller basisk hydrolyse af nitriler.
  • Hydrolyse af amider og estere.
  • Carboxylering af med kuldioxid.
  • af et aldehyd ().
  • Mindre anvendte metoder til dannelsen af benzoesyrer er fra nitrobenzener og fra phenoler.

Reaktioner

  • Carboxylsyrer reagerer med baser og danner derved carboxylat-salte, hvor H-atomet i OH-gruppen er erstattet af en metalion. F.eks. reagerer eddikesyre med natriumbicarbonat under dannelse af natriumacetat, kuldioxid og vand: CH3COOH + NaHCO3 → CH3COONa + CO2 + H2O
  • Carboxylsyregruppen kan også reagere med en primær eller sekundær amin, hvorved der dannes et amid, eller med en alkohol, hvorved der dannes en ester (Fischer-esterificering eller ).
  • Carboxylsyrer reagerer med (SOCl2) under dannelse af syrechlorider. Disse er ekstremt reaktive og meget anvendelige til syntese af andre organiske forbindelser (især til ).
  • Carboxylsyrer RCOOH kan reduceres til primære alkoholer RCH2OH med (LiAlH4) eller (BH3).
  • Ved indsættes en α- i carboxylsyren, der dermed forlænges med en CH2-gruppe.
  • Ved en omdannes carboxylsyrer til isocyanater.
  • Carboxylsyrer kan decarboxyleres i en og α-bromineres ved en .

Oversigt med eksempler

Repræsentative eksempler på carboxylsyrer:

  • Myresyre – HCOOH, findes bl.a. i insektbid (navnet formiat om salte og estere af syren henviser til det latinske ord for myre, formica.)
  • Eddikesyre – CH3COOH, en vigtig bestanddel af eddike
  • Propionsyre – CH3CH2COOH
  • – CH2=CHCOOH, meget anvendt i syntese af polymerer
  • Mælkesyre – forekommer i sur mælk og dannes under den anaerobe forbrænding
  • Sialinsyre - forekommer på glycoproteiner
  • MCPA eller 2-methyl-4-chlorophenoxy eddikesyre - et ukrudtsmiddel
  • Acetoeddikesyre
  • EDTA eller etylen-diamin-tetra-eddikesyre
  • Aminosyrer – proteinernes byggesten
  • Fedtsyrer – hvor R er en alkan i mættede fedtsyrer og en alken i umættede fedtsyrer
    • Smørsyre – findes i harsk smør
    • – findes i kokosolie
  • Aromatiske carboxylsyrer
    • Benzoesyre – C6H5COOH. Natriumbenzoat, natriumsaltet af benzoesyre, anvendes som konserveringsmiddel i fødevarer
    • - er som ester "" meget anvendt som konserveringsmiddel i kosmetik
    • Salicylsyre – findes i mange hudplejeprodukter og som acetylsalicylsyre et udbredt smertestillende middel
    • Indol-3-eddikesyre -et plantehormon
  • Disyrer
    • Oxalsyre – findes i mange fødevarer, bl.a. rabarber
    • Æblesyre – findes bl.a. i æbler
    • Ravsyre, fumarsyre – indgår i citronsyrecyklen
    • Vinsyre
    • , adipinsyre
  • Trisyrer
    • Citronsyre, (HOOCCH2)2C(OH)(COOH)
  • Mere komplicerede carboxylsyrer
    • Gibberellin
    • Garvesyre eller tannin

Systematik af monovalente carboxylsyrer

Ligekædede, mættede carboxylsyrer Ligekædede mættede monovalente carboxylsyrer har den generelle formel CH3(CH2)n-2COOH, hvor n er det samlede antal af C-atomer i kæden.

n Molekylformel Trivialnavn Systematisk navn
1 HCOOH Myresyre Methansyre
2 CH3COOH Eddikesyre Ethansyre
3 CH3CH2COOH Propionsyre Propansyre
4 CH3(CH2)2COOH Smørsyre Butansyre
5 CH3(CH2)3COOH Pentansyre
6 CH3(CH2)4COOH Hexansyre
7 CH3(CH2)5COOH Heptansyre
8 CH3(CH2)6COOH Octansyre
9 CH3(CH2)7COOH Nonansyre
10 CH3(CH2)8COOH Decansyre
12 CH3(CH2)10COOH Dodecansyre
14 CH3(CH2)12COOH Tetradecansyre
16 CH3(CH2)14COOH Palmitinsyre Hexadecansyre
17 CH3(CH2)15COOH Heptadecansyre
18 CH3(CH2)16COOH Octadecansyre
20 CH3(CH2)18COOH Icosansyre
22 CH3(CH2)20COOH Docosansyre
24   CH3(CH2)22COOH     Tetracosansyre
26 CH3(CH2)24COOH Hexacosansyre

Systematik af de divalente carboxylsyrer (disyrer)

Ligekædede, mættede disyrer Ligekædede, mættede divalente carboxylsyrer har den generelle formel HOOC(CH2)n-2COOH, hvor n er det samlede antal af C-atomer i kæden.

n Molekylformel Trivialnavn Systematisk navn
2 HOOCCOOH Oxalsyre Ethandisyre
3 HOOCCH2COOH Propandisyre
4 HOOC(CH2)2COOH Ravsyre Butandisyre
5 HOOC(CH2)3COOH Pentandisyre
6 HOOC(CH2)4COOH Adipinsyre Hexandisyre
7 HOOC(CH2)5COOH Heptandisyre
8 HOOC(CH2)6COOH Korksyre (eller suberinsyre) Octandisyre
9 HOOC(CH2)7COOH Nonandisyre
10   HOOC(CH2)8COOH   Decandisyre

Se også

  • Fedtsyre
  • Syrederivat
image
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Carboxylsyre

wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer

Udgivelsesdato: Januar 04, 2025, 06:45 am
De fleste læses
  • Kan 15, 2025

    Valborgsdag

  • Kan 13, 2025

    Vagn Dybdahl

  • Kan 16, 2025

    Vorkuta

  • Kan 09, 2025

    Vor Frelsers Kirke (Assens Kommune)

  • Kan 09, 2025

    Vor Frelsers Kirke

Daglige
  • Søren Pilmark

  • Afdeling Q

  • Svend Gønge

  • Tidsrejsen (julekalender)

  • Bodilprisen

  • Wasted Love (JJ-sang)

  • Sissal

  • Kassøværket

  • Aabenraa

  • Natly

NiNa.Az - Studio

  • Wikipedia

Tilmelding af nyhedsbrev

Ved at abonnere på vores mailingliste vil du altid modtage de seneste nyheder fra os.
Kom i kontakt
Kontakt os
DMCA Sitemap Feeds
© 2019 nina.az - Alle rettigheder forbeholdes.
Ophavsret: Dadaş Mammedov
Top