Himalia er en af planeten Jupiters måner Den blev første gang set den 3 december 1904 af som observerede den fra Efter o

Himalia er en af planeten Jupiters måner: Den blev første gang set den 3. december 1904 af , som observerede den fra . Efter opdagelsen blev den formelt kaldt for Jupiter VI, og undertiden også Hestia efter arnens gudinde. Først i 1975 fik den officielt sit nuværende navn efter nymfen , som ifølge den græske mytologi fik tre sønner med Zeus.

Himalia
Himalia, fotograferet fra rumsonden Cassini
Opdaget
3. december 1904, af
Kredsløb om Jupiter
Afstand til Jupiter (massecenter)	Min. 9 782 730 km Maks. 13 082 130 km
Halve storakse	11 432 430 km
Halve lilleakse	11 312 778 km
Excentricitet	0,1443
(Siderisk omløbstid)	249d 17t 25m 26,0s
(Synodisk omløbstid)	–
Omløbshastighed	Gnsn. 11 923 km/t Min. 10 364 km/t Maks. 13 860 km/t
Banehældning	29,88° i fh. t. ekliptika 29,59° i fh. t. Jupiters ækv.
Periapsisargument; ω	– °
Opstigende knudes længde; Ω	– °
Omgivelser
–
Fysiske egenskaber
Diameter	170 km
Fladtrykthed	–
Overfladeareal	9,08·10⁴ km²
Rumfang	2,57·10⁶ km³
Masse	6,700·10¹⁸ kg
Massefylde	2600 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.	0,062 m/s²
Undvigelseshastighed v. ækv.	360 km/t
Rotationstid	7,78 timer
Aksehældning	?
Nordpolens rektascension	–
Nordpolens deklination	– °
Albedo	4 %
Temperatur v. ovfl.	Gnsn. -150 °C Min. – °C Maks. – °C
Atmosfære
Atmosfæretryk	0 hPa
Atmosfærens sammensætning	–

Den 19. december 2000 optog rumsonden Cassini-Huygens, der var på vej mod Saturn et grovkornet billede af Himalia, men desværre gjorde afstanden det umuligt at afsløre overfladedetaljer på denne temmelig mørke klode. Ud fra dens massefylde formoder man at den fortrinsvis består af klippemateriale og i mindre grad af is.

Himalia er det største medlem af en underinddeling af Jupiters måner kaldet Himalia-gruppen, alle i afstande fra 11 til 13 millioner kilometer fra Jupiter, og med banehældninger omkring 27.5 grader.