Tegnsætning |
---|
apostrof ( ' ) ( ’ ) |
Andre typografiske tegn |
asterisk ( * ) |
Andre specialtegn |
afsnitstegn ( ¶ ) |
Parenteser (både (), [], {} og 〈〉) bruges i tegnsætning, matematik, datalogi og wiki til en lang række formål.
I retorisk sammenhæng bruges udtrykket en parentes om en indskudt (ofte lidt drilsk) bemærkning, der ikke egentlig indgår i argumentationen, men derimod omhandler en supplerende bemærkning. Man kan f.eks. sige sådan noget som: "I parentes bemærket, så har regeringen allerede gjort adskilligt, netop ... osv. osv." eller "I parentes bemærket, så er det et ubestrideligt faktum, at ... osv. osv."
Typer
De er 4 grundlæggende typer parenteser – hvert par med hver deres anvendelse og (øge)navne:
- ()
- Almindelige (runde) parenteser
- []
- (Fir)kantede parenteser, klammer, brackets (fra engelsk)
- {}
- Krøllede parenteser, tuborgklammer, krøllede klammer, kapsler, curly brackets, braces, akkolade
- 〈〉
- Vinkelparenteser, vinkelklammer, angle brackets
Brug i tegnsætning
I dansk tegnsætning bruges nogle typer parenteser mere end andre. Især de krøllede bruges kun meget sparsomt.
Runde parenteser
Runde parenteser bruges ofte til at indskyde forklaringer:
- Margrethe II (Danmarks dronning) ankom til kirken.
Hele sætninger kan også indskydes:
- Frank Grevil (efterretningsofficeren, der offentliggjorde hemmelige dokumenter) ankom også til kirken.
Et sådant indskud ville også kunne laves ved bruges af tankestreger eller kommaer. I sidstnævnte eksempel ses det, at tegnsætningen i parenteserne er uafhængige af tegnsætningen udenfor.
Ligeledes bruges parenteserne til at angive partitilhørsforhold:
- Anders Fogh Rasmussen (V) ankom lidt senere til kirken.
Kantede parenteser
Firkantede parenteser bruges ofte i citater til at markere udeladte passager eller specificere nærmere detaljer:
- Han gik hen til bageren, [...], for at købe brød.
Her er en indskudt sætning, der ikke er betydningsfuld for citatet i denne kontekst, udeladt. I dens sted er placeret nogle udeladelsesprikker omkranset af firkantede parenteser.
I det følgende præciseres et personligt stedord, da det ude af kontekst (som citatet jo er) kan være svært at tolke:
- Ja, jeg troede jeg kunne vinde over ham [Andre Agassi], men den gik ikke.
Krøllede parenteser
- Se også særskilt artikel: tuborgklamme
Krøllede parenteser bruges så godt som aldrig i tegnsætning i almindeligt dansk.
Vinkelparenteser
Vinkelparenteser bruges nogle gange som citationstegn, hvis de "rigtige" citationstegn (‹, ›) ikke er tilgængelige:
- Han sagde:
- › Lad der blive lys! ‹
Eller eventuelt den dobbelte variant («, »):
- Han sagde derefter:
- » Lad der blive duft! «
Brug i matematik
Parenteser i matematik markerer, at det der står inde i parentesen, skal regnes ud før andet. Et eksempel på det kunne være:
Hvis man fjernede parentesen, ville resultatet blive 7 i stedet for 10
idet multiplikation udregnes før addition, når der ikke er angivet parenteser (regnearternes hierarki). Hvis mange parenteser står inden i hinanden, kan man veksle mellem parenteser af forskellig form.
Ved angivelse af mængder på listeform anvendes tuborgklammer som i følgende eksempler.
Fuldstændig listeform:
Ufuldstændig listeform (her med brug af udeladelsesprikker):
Klammer bruges ofte til at angive intervaller:
Lukket interval: .
Åbent interval: .
I udlandet er det mest almindeligt at bruge runde parenteser til angivelse af åbne intervaller.
Vinkelparenteser bruges særligt i matematisk fysik til betegne indre produkt .
Brug i datalogi
Parenteser, klammer og tuborgklammer findes på et tastatur. De bruges også i programmering på forskellig vis.
Tegnsæt
Runde, firkantede og krøllede parenteser findes i ASCII-tegnsættet – og har derfor de samme koder Unicode. Vinkelparenteser findes kun i Unicode, men kan erstattes af større end- og mindre end-tegn ( <> ), der findes i ASCII:
Start-parentes | Slut-parentes | Start i ASCII | Slut i ASCII | Start i Unicode | Slut i Unicode | |
---|---|---|---|---|---|---|
Runde | ( | ) | 40 | 41 | U+0028 | U+0029 |
Firkantede | [ | ] | 91 | 93 | U+005B | U+005D |
Krøllede | { | } | 123 | 125 | U+007B | U+007D |
Vinkler | 〈 | 〉 | U+2329 | U+232A | ||
Større end/mindre end | < | > | 60 | 62 | U+003C | U+003E |
Mathematical angle bracket | ⟨ | ⟩ | U+27E8 | U+27E9 | ||
Angle bracket | 〈 | 〉 | U+3008 | U+3009 | ||
Curved angle bracket | ⧼ | ⧽ | U+29FC | U+29FD |
Tekst mangler
Brug i wiki
I denne MediaWiki og i andre wikier bruges parenteser til at linke eller inkludere sider.
Læs mere om, hvordan du redigerer en side.
Firkantede parenteser
Klammer bruges til at lave henvisninger til interne eller eksterne sider.
Et enkelt sæt klammer bruges til at lave links til en ekstern URL:
[https://www.google.dk Gå til Googles hjemmeside]
Bliver til:
- Gå til Googles hjemmeside
Dobbelte klammer laver interne links til andre Wikipedia-sider (eller sider i et af søsterprojekterne):
Jeg vil gerne være [[statsminister]].
Bliver til:
- Jeg vil gerne være statsminister.
Krøllede parenteser
Tuborgklammer bruges til at inkludere en side. For eksempel er skabelonen til højre med alle tegnene inkluderet som:
{{Tegn}}
Hvilket automatisk inkluderer skabelonen, der ligger i Skabelon:Tegn.
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer