Udeladelsesprikker

Tegnsætning
apostrof ( ' ) ( ’ ) bindestreg ( - ) ( ‐ ) citationstegn ( ‘ ’ ) ( “ ” ) m.fl. kolon ( : ) komma ( , ) mellemrum (   ) parenteser ( ( ) ) ( [ ] ) ( { } ) ( 〈 〉 ) punktum ( . ) semikolon ( ; ) skråstreg ( / ) spørgsmålstegn ( ? ) tankestreg ( ‒ ) ( – ) ( — ) ( ― ) udeladelsesprikker ( … ) ( ... ) udråbstegn ( ! )
Andre typografiske tegn
asterisk ( * ) bundstreg ( _ ) obelisk ( † ‡ ) gradtegn ( ° ) lighedstegn ( = ) lodret streg ( | ) mindre end-tegn ( < ) nummertegn ( # ) og-tegn ( & ) omvendt skråstreg ( \ ) primtegn ( ′ ) punkt ( • med mere ) snabel-a ( @ ) større end-tegn ( > ) tilde ( ~ )
Andre specialtegn
afsnitstegn ( ¶ ) cirkumfleks ( ^ ) copyrightmærket ( © ) dollartegn ( $ ) eurosymbol ( € ) forklaringstegn ( ɔ: ) generisk valutategn ( ¤ ) paragraftegn ( § ) procenttegn ( % ) pundtegn ( £ ) varemærke ( ® ) (™)

Udeladelsesprikker (engelsk: ellipsis) er to eller normalt tre punktummer, .. eller …, som bruges i tegnsætning til at indikere noget bevidst udeladt, eksempelvis som del af citater. Udeladelsesprikker bruges også i matematisk notation til at angive manglende elementer i en liste eller et udtryk, såsom 1, 2, 3, … eller 1 + 2 + … + n.

Udeladelsesprikkerne er opfundet af inderne.

I uddrag

Udeladelsesprikker bruges, hvis der er tale om et uddrag fra et citat eller anden reference. Man kan for eksempel ud fra følgende tekst:

Tyskland, hvis økonomi for tiden blomstrer, er et spændende land.

– lave følgende uddrag ved brug af udeladelsesprikker:

Tyskland […] er et spændende land.

Hvor man fjerner den indskudte sætning, der ikke betyder noget for citatet i den kontekst, hvor man vil citere det. Man kan lige netop i denne sætning også tale om sproglig ellipsis.

I matematisk notation

I matematisk notation bruges udeladelsesprikker til at indikere manglende elementer i en liste:

${\displaystyle 1+2+3+\cdots +n}$

Her er det dog vigtigt, at det naturligt kan gennemskues, hvordan følgen forløber. Man kan for eksempel ikke skrive:

${\displaystyle 1+\cdots +n}$

Da der jo er mange muligheder for at komme fra 1 til n.

Det kan også bruges til åbne lister – for eksempel mængden af nuller i cosinus-funktionen

${\displaystyle \left\{\pm {\frac {\pi }{2}},\pm {\frac {3\pi }{2}},\pm {\frac {5\pi }{2}},\cdots \right\}}$

Det kan også bruges i en matrix som:

${\displaystyle {\begin{bmatrix}e_{0,0}&\cdots &e_{i,0}\\\vdots &\ddots &\vdots \\e_{0,j}&\cdots &e_{i,j}\end{bmatrix}}}$

I programmering

I nogle programmeringssprog bruges en variant af udeladelsesprikkerne med 2 punktummer til at indikere liste og intervaller – for eksempel i Ada eller Perl:

foreach (1..100) 

Ovenstående instruktion vil i Perl iterere fra heltallene 1 til og med 100.

I andre programmeringssprog bruges udeladelsesprikker til at indikere, at flere variabler, der ikke er angivne, kan bruges til en funktion – for eksempel i C:

void func(const char* str, ...); 

Ovenstående angiver, at funktionen func først tager et argument, der skal være en hukommelsesadresse og derefter kan tage et valgfrit antal argumenter af valgfrie typer. Således kan den kaldes som:

func("input-streng", 1); func("input-streng", 1, true); func("input-streng", "anden streng", 4, 3, 2, 0.1, "tredje streng"); 

Dog vil de ovennævnte programmeringssprog kræve, at der bruges tre almindelige punktummer – og ikke ét tegn med udeladelsesprikker.

I digitale tekster

Udeladelsesprikker kan enten laves som tre på hinanden følgende punktummer uden mellemrum ( ... ) eller via de i Unicode dertil egnede tegn:

• Almindelige udeladelsesprikker, U+2026: …
• -udeladelsesprikker, U+0EAF: ຯ
• Mongolske udeladelsesprikker, U+1801: ᠁

Til matematisk notation findes:

• Lodrette udeladelsesprikker, U+22EE: ⋮
• Midterstillede vandrette udeladelsesprikker, U+22EF: ⋯
• Nedefra-og-op diagonalle udeladelsesprikker, U+22F0: ⋰
• Oppefra-og-ned diagonalle udeladelsesprikker, U+22F1: ⋱

I TeX

I typografi-programmet TeX findes en række forskellige udeladelsesprikker – herunder illustreret:

• Udeladelsesprikker i bunden: \ldots: ${\displaystyle \ldots }$
• Udeladelsesprikker i midten: \cdots: ${\displaystyle \cdots }$
• Udeladelsesprikker i diagonalt: \ddots: ${\displaystyle \ddots }$
• Udeladelsesprikker lodret: \vdots: ${\displaystyle \vdots }$

Se også

• Typografi
• Matematik

Referencer

1. "§ 43. Prikker". Retskrivningsregler. Dansk Sprognævn. 2012. Hentet 2016-09-27.
2. Chapter 8: Zeroes Citat: “… the symbol o – an abbreviation of the Greek word ouden, ‘nothing’ … The case of zero is special; in Sanskrit, it was called shunya, ‘void, empty’ (sometimes written sunya or shunya-bindu, ‘empty dot’) … Our modern custom of indicating a missing word or line of verse by a row of dots goes back to this Indian practice...This famous text inscribed on the wall of a small temple near [[[Gwalior]]?] (near Lashkar in Central India) first gives the date (AD 870 in our reckoning) in words and in Brahmi numerals … Here, in the number 270, the zero first appears as a small circle …”