Tegnsætning |
---|
apostrof ( ' ) ( ’ ) |
Andre typografiske tegn |
asterisk ( * ) |
Andre specialtegn |
afsnitstegn ( ¶ ) |
Skråstreg ( / ) bruges i grammatisk tegnsætning til at angive alternative ord. Det bruges desuden i stor stil i matematisk notation.
Skråstregen benævnes ofte retvendt skråstreg for at tydeliggøre, at der ikke er tale om en omvendt skråstreg.
På engelsk kaldes skråstregen for slash eller forward slash.
I grammatik
I grammatik bruges skråstregen primært til at angive alternativer eller kombinationer. Følgende lister tre forskellige sammenhænge, hvori skråstregen bruges:
- Og dette er en glimrende cd/dvd-afspiller.
- Klovn er en Frank Hvam/Casper Christensen-produktion.
- D. 15. november kan man stemme til kommunalvalg og/eller regionsvalg.
Skråstregen bruges ligeledes i poesi til at angive :
- Der er et yndigt land / det står med brede bøge / nær salten østerstrand /nær salten østerstrand
I Fiktion
Julekalenderen havde Viggo Sommer fra De Nattergale i rollen som tv-værten Finn Nissen, der på meget akavet vis udtalte skråstregerne (som var lige lovligt rigelige) i hans manuskripter. Brugen af skråstreger i talesprog bredte sig meget i december 2001, hvor denne julekalender blev sendt på TV 2.
I matematik
I matematik bruges skråstregen ofte til brøker og division:
- 3 ⁄ 4 (tre fjerdedele)
- x = a ∕ b (x er lig a divideret med b)
Her er dog ikke brugt den sædvanlige skråstreg men derimod henholdsvis fraktions- og divisionstregen som forklaret herunder.
I datalogi
I ASCII-tegnsættet findes skråstregen som tegn nummer 47 og repræsenteres tilsvarende i Unicode som U+002F. Dette er den almindelige skråstreg, der på engelsk kaldes en virgule.
Der findes også fraktionsstregen, som bruges i matematik. Det er mindre lodret end den sædvanlige skråstreg, og denne bruges til brøker i stedet for den sædvanlige skråstreg. Den findes i Unicode som U+2044 og ser ud som: ( ⁄ ). Dette tegn kaldes på engelsk for en solidus.
Som en tredje tegn findes også divisionsstregen, der findes i Unicode som U+2215: ( ∕ ).
Nogle brøker har endda deres egne tegn med "indbygget" skråstreg:
- ¼ – Unicode U+00BC
- ½ – Unicode U+00BD
- ¾ – Unicode U+00BE
Brug i programmering
Skråstregen bruges i forskellige programmeringssprog i forskellig kontekst:
- 1 skråstreg,
/
, bruges oftest til division. - 1 skråstreg i kombination med 1 asterisk,
/*
og*/
, bruges til kommentarer. - 2 skråstreger,
//
, bruges til kommentarer fra de to skråstreger og linjen ud. - I XML (og herunder HTML) bruges skråstreger til afsluttende entiteter. For eksempel sættes tekst i kursiv ved at sætte det mellem
<em>
og</em>
.
Brug i filsystemer
I Unix-baserede operativsystemer og mange tilsvarende bruges skråstregen til at angive en fils sti i en biblioteksstruktur:
/usr/home/wiki/.profile
Dette bruges også til en URL:
http://da.wikipedia.org/wiki/Skråstreg
På Windows- og DOS-baserede operativsystemer bruges ofte en omvendt skråstreg ( \ ) i stedet til filers stier.
Brug i chat
I mange internetbaserede chat-systemer (for eksempel IRC) bruges skråstregen til at indikere særlige beskeder til systemet:
/connect irc.wikipedia.org /join #wikipedia-da /me bruger også IRC
Referencer
- skråstreg — sproget.dk
- § 60. Skråstreg — Dansk Sprognævn
- Knaldhamrende nattergale løjer | BT Underholdning - www.bt.dk
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer