Nihonium tidl også eka thallium er det 113 grundstof i det periodiske system med det kemiske symbol Nh Stoffet findes ik

Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113. grundstof i det periodiske system, med det kemiske symbol Nh, Stoffet findes ikke i naturen, men kan syntetiseres i uhyre små mængder ad gangen i laboratorier. IUPAC har tildelt navnet nihonium for at hædre de japanske forskningsresultater. Navnet stammer fra 'Nihon', der betyder "Japan" på japansk.

Nihonium

Periodiske system

Generelt

Atomtegn

Nh

Atomnummer

113

Elektronkonfiguration

2, 8, 18, 32, 32, 18, 3

Udseende

Formodentligt gråt eller sølvskinnende metal

Gruppe

13 (Andre metaller)

Periode

7

Blok

p

CAS-nummer

54084-70-7

Atomare egenskaber

Atommasse

[284]

Elektronkonfiguration

Måske [Rn] 5f¹⁴ 6d¹⁰ 7s² 7p¹
(Gæt baseret på thallium)

Elektroner i hver skal

2, 8, 18, 32, 32, 18, 3

Fysiske egenskaber

Tilstandsform

Formodentlig fast

Den 30. december 2015 godkendte IUPAC eksistensen af grundstof nummer 113. De gav -laboratoriet i Japan retten til at navngive grundstof nummer 113 efter et mytologisk begreb, et mineral, et sted eller land, en egenskab eller en forsker. Efter navneforslaget er offentliggjort, har folk fem måneder til at gøre indsigelser, før navnet bliver permanent.

Egenskaber

Der foreligger i skrivende stund ikke meget om nihoniums egenskaber. Ud fra stoffets placering i det periodiske system må man forvente et blødt, sølvskinnende metal.

Fremstilling af nihonium

Som andre tunge grundstoffer skabes nihonium ved kollisioner mellem accelererede ioner af relativt lette grundstoffer, og en "skydeskive" af et tungere grundstof. Herved skabes enten direkte en nihonium-kerne eller et tilsvarende tungt grundstof, som derefter kan henfalde til nihonium.

Historie

I august 2003 skabte man grundstoffet moscovium ved en kollision mellem ⁴⁸Ca og ²⁴³Am; dette stof henfaldt derefter til det første nihonium-atom videnskaben havde set. Opdagelsen blev offentliggjort den 1. februar året efter af et forskerhold med deltagere fra det i Rusland og Lawrence Livermore National Laboratory i USA.

Isotoper af nihonium

Man kender syv isotoper af nihonium, og det gennemgående træk blandt disse er at jo tungere isotop, desto længere halveringstid: Således har den tungest kendte nihonium-isotop, ²⁸⁷Nh, også den længste halveringstid; cirka 20 minutter.

Eksterne henvisninger

IUPAC (8. juni 2016). "IUPAC is naming the four new elements nihonium, moscovium, tennessine, and oganesson" (engelsk).
DR (9. juni 2016). "Så har de fire nyeste grundstoffer fået navn".
IUPAC (30. december 2015). "Discovery and assignment of elements with atomic numbers 113, 115, 117 and 118" (engelsk). Arkiveret fra originalen 31. december 2015. Hentet 4. januar 2016.

[1] IUPAC (8. juni 2016). "IUPAC is naming the four new elements nihonium, moscovium, tennessine, and oganesson" (engelsk).

[2] DR (9. juni 2016). "Så har de fire nyeste grundstoffer fået navn".

[3] IUPAC (30. december 2015). "Discovery and assignment of elements with atomic numbers 113, 115, 117 and 118" (engelsk). Arkiveret fra originalen 31. december 2015. Hentet 4. januar 2016.