Vitamin K eller menadion er et fedtopløseligt vitamin der er af betydning for blodets evne til at størkne og for knogled

Vitamin K (eller menadion) er et fedtopløseligt vitamin, der er af betydning for blodets evne til at størkne og for knogledannelsen. Navnet kommer af K for koagulation (="størkne"). K-vitaminmangel medfører en øget blødningstendens, fordi blodet tager længere tid om at koagulere.

Kemisk formel for Vitamin K₁*Fyllokinon*

I naturen findes vitamin K i to varianter, K₁ og K₂:

Vitamin K₁ (Fyllokinon) – findes i mørkegrønne grøntsager som avocado, broccoli, kål og spinat.
Vitamin K₂ (Menakinon) – produceres af bakterier i tarmene, hvilket udgør omkring halvdelen af indtaget.
Vitamin K₃ (Menadion) – en syntetisk vandopløselig variant

Historie

Vitamin K blev i samarbejde opdaget af de to biokemikere danske Henrik Dam og amerikanske , der fik Nobelprisen i medicin i 1943 for deres opdagelse.

Dagligt behov

Anbefalet dagsdosis er ca. 80 μg. Normalt indtages der tilstrækkelige mængder i kosten (0,2-0,5 mg/dag), så raske voksne kommer meget sjældent i underskud. Modermælk indeholder derimod for lidt K-vitamin, så helt små børn, der bliver ammet, skal have et tilskud på 1 mg pr. uge. En del af det daglige behov for Vitamin K dækkes af normale tarmbakterier (se mikrobiom).

Vitamin K-antagonister

Stoffer der modvirker vitamin K's virkning kaldes vitamin K-antagonister og anvendes som blodfortyndende lægemidler. De to vitamin K antagonister i klinisk brug i dag er warfarin (Marevan) og phenprocoumon (Marcoumar).

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vitamin K
DTU Fødevareinstituttet: Indhold af Vitamin K i fødevarer
Henrik Dam – nobelpristager. BioZoom Arkiveret 13. januar 2012 hos Wayback Machine