Callisto (måne)

Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter. Den er den tredjestørste måne i Solsystemet, og blev opdaget sammen med de øvrige tre galileiske måner, Io, Europa og Ganymedes, den 7. januar 1610 af Galileo Galilei. Månen er navngivet efter Kallisto fra den græske mytologi, om end dette navn først vandt udbredelse fra midten af det 20. århundrede — indtil da refererede faglitteraturen til Callisto som Jupiter-IV (IV som i romertallet 4; Jupiters 4. måne talt "indefra").

Callisto
Callisto, fotograferet af rumsonden Galileo
Opdaget
7. januar 1610, af Galileo Galilei og Simon Marius
Kredsløb om Jupiter
Afstand til Jupiter (massecenter)	Min. 1 868 777 km Maks. 1 896 641 km
Halve storakse	1 882 709 km
Halve lilleakse	1 882 657 km
Excentricitet	0,0074
Siderisk omløbstid	16d 16t 32m 11,19s
Synodisk periode	—
Omløbshastighed	Gnsn. 29 534 km/t Min. 7715 km/t Maks. 29 754 km/t
Banehældning	2,02° i fh. t. ekliptika 0,21° i fh. t. Jupiters ækv.
Periapsis­argument; ω	— °
Opstigende knudes længde; Ω	— °
Omgivelser
—
Fysiske egenskaber
Diameter	4821 km
Fladtrykthed	—
Overfladeareal	7,3·10^7 km²
Rumfang	5,9·10^10 km³
Masse	1,0759·10^23 kg
Massefylde	1834 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.	1,240 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.	8640 km/t
Rotationstid	16d 16t 32m 11,19s
Aksehældning	0 °
Nordpolens rektascension	—
Nordpolens deklination	— °
Albedo	17 %
Temperatur v. ovfl.	Gnsn. -150 °C Min. — °C Maks. — °C
Atmosfære
Atmosfæretryk	~ 0 hPa
Atmosfærens sammensætning	Carbonmonooxid: 100%

Callistos indre

Sådan mener man at Callisto er opbygget: Yderst et lag is, oven på et "hav" af vand og længere inde en blanding af is og klippe

Callistos overflade består af et ca. 200 kilometer tykt lag af vandig is oven på et mere end 10 kilometer dybt "hav" af "saltvand". Retningen af Callistos magnetfelt styres af baggrunds-magnetfeltet fra Jupiter, hvilket tyder på et lag af elektrisk ledende, flydende materiale inde i Callisto.

Under dette ishav findes en sammenpresset blanding af ca. 40% is og 60% klipper og jern, med lidt mere is i de yderste dele end inde ved kernen, i og med at sten og jern synker til bunds i blandingen med is. Dette giver i øvrigt Callisto den laveste massefylde blandt de galileiske måner. Man mener, at Saturn-månen Titan og Neptun-månen Triton har en lignende opbygning.

Overflade

Udsnit af Callisto-landskabet: Nederoderede, gamle kratre i Callistos is-overflade. Øverst i billedet ses en del af Asgard-plateauet

I modsætning til "nabo-månen" Ganymedes med dens komplekse landskaber, er der ikke meget, der tyder på, at Callisto har pladetektonik. Selv om de to måner består af de samme stoffer, har Callisto helt tydeligt en meget simplere "geologi" end Ganymedes. Callisto er muligvis et godt "bud" på, hvordan de andre galileiske måner har set ud tidligt i deres historie.

Is-overfladen uden geologisk aktivitet gør, at der ikke er meget andet end kratre på Callisto — flere end på nogen anden måne. Der er ingen høje bjerge eller store kratre, for de bliver udvisket af at is-overfladen "flyder" ganske langsomt. Dog kan man finde nogle store ringformede plateauer, som er resterne af store, gamle kratre. To af disse kaldes og .

Et interessant overfladetræk ved Callisto er en helt lige række af kratre, kaldet . Man mener, at de skyldes brudstykkerne af et legeme, der blev revet i stykker af tidevandskræfterne, inden det ramte overfladen, ligesom det skete for kometen Shoemaker-Levy 9, inden den ramte Jupiter.

Atmosfære

Callisto har en ganske tynd atmosfære af carbonmonooxid.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Callisto