Tegnsætning |
---|
apostrof ( ' ) ( ’ ) |
Andre typografiske tegn |
asterisk ( * ) |
Andre specialtegn |
afsnitstegn ( ¶ ) |
Snabel-a er den danske betegnelse for det @. Tegnet bruges fx i email-adresser til at adskille adressatangivelse og domænenavn.
Oprindelse
Snabel-a findes i flere forskellige betydninger i ældre håndskrifter. Det kunne være en ligatur for det latinske ord ad, en ligatur, der kan sammenlignes med og-tegnet (&), der er en sammenskrivning af det latinske et (som betyder "og"). I et håndskrift fra renæssancen, dateret til 1536, repræsenterer tegnet en amfora, som blev brugt som vægt- og rumfangsenhed. Papir/pergament var kostbart, så derfor havde man mange forkortelser. Fra senere tid kendes et snabel-a som tegn på det franske à ("a" på dansk). I 1600-tallets venetiansk kunne tegnes anvendes for ”adi” (”addì” i standardiseret italiensk, dvs. ’på dagen’), som kan ses på et sundhedspas fra 1667.
Teknisk kodning
Kodning for tegnet @ til brug i IT-systemer findes i ASCII, ISO 8859, Unicode m.fl.
Snabel-a blev godkendt af International Telecommunication Union 3. maj 2004 som morsetegn i morsealfabet og er koden for A og C som ét tegn (.--.-.).
Anvendelse i emails og anden IT
Da Ray Tomlinson i 1971 fandt på at sende e-mail mellem to computere på arpanet og skulle vælge en måde at skrive e-mailadressen på, havde han brug for et tegn til at skille personnavnet fra computerens (eller stedets) navn. Behovet var et tegn, som ikke indgår i et personnavn, firma eller stednavn, og som findes på et normalt tastatur.
I -operativsystemet indlæste man opgaver via en hulkortlæser. På hulkort, hvor der stod en kommando til operativsystemet, skulle første tegn på hulkortet være et @ tegn. På det regionale edb-center ved Københavns Universitet, RECKU, var der opstillet en Univac 1108 i 1970'erne som anvendtes af mange studerende ved DIKU, Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Blandt studerende anvendtes betegnelsen snabel-a om @ tegnet.[kilde mangler] På det tidspunkt var snabel-a'et endnu ikke udbredt som tegn i en e-post-adresse – dette kom først med indførelsen af domænenavne i begyndelsen af 1980'erne.[kilde mangler] I et andet tidligt computersystem anvendtes @ til at lave linjeskift[kilde mangler], fordi tegnet ikke blev brugt som et normalt tegn.
"@" betydning og brug i engelsk sprog
Se Wiktionarys definition på ordet: en:@ |
Se Wiktionarys definition på ordet: en:at-sign |
Se Wiktionarys definition på ordet: en:at |
Se Wiktionarys definition på ordet: en:commercial at |
Se Wiktionarys definition på ordet: en:at symbol |
"@" er en forkortelse for det engelske ord at, som på dansk bl.a. betyder ved eller per. Så en email-adresse "alice@business.co.uk" skal fortolkes som: "alice" hos internetdomæne "business.co.uk".
Eksempler:
- Angivelse af stykpris: I betydningen "til stykpris af" - fx "3 apples @ 2¢", "7 @ $2", svarende til det danske a (som i "4 æbler a 2 kr.").
- "I am@school"
- Tidsangivelse: Der findes også en stigende anvendelse af tegnet @ tilknyttet tidsangivelser, eksempelvis @600 "at 600" = kl. 6.00[kilde mangler]
@ på andre sprog
- Afrikaans, aapstert ("abehale").
- Engelsk, commercial at, at symbol, at sign eller bare at ("hos").
- Esperanto, ĉe ("hos, ved") eller heliko ("snegl")
- Finsk, ät-merkki, kissanhäntä, ("kattehale") og miukumauku ("mijavtegnet").
- Fransk, arobase (afled af spansk/portugisisk) eller arrobe.
- Færøsk, Kurla.
- Grønlandsk, Snabel-a eller a-nagguaatsulik ("a med elefantsnabel").
- Græsk, To pap’aki’ ("Den lille and").
- Hebræisk, i hverdagssprog Strudel (שטרודל) eller (officielt) krukhit (כרוכית) (det hebræiske ord for strudel).
- Hollandsk, apenstaartje ("lille abe-hale").
- Italiensk, chiocciola ("snegl").
- Koreansk, golbaeng-i (골뱅이) dialektal variation af daseulgi (다슬기) som er navnet på en lille ferskvandssnegl uden tentakler.
- Kinesisk (mandarin), xiao laoshu (小老鼠) (lille mus) eller laoshu hao (老鼠號) ("musetegn").
- Norsk, alfakrøll eller krøllalfa.
- Polsk, officielt atka, men i dagligtale małpa ("abe") eller małpka ("lille abe").
- Russisk, sobačka (собачка) ("lille hund").
- Slovakisk, zavináč som er betegnelsen for en slags sammenrullet spegesild – rollmops.
- Slovensk, afna (lille abe).
- Spansk og Portugisisk, arroba.
- Svensk, snabel-a eller kanelbulle.
- Tjekkisk, zavináč som er betegnelsen for en slags sammenrullet spegesild – rollmops.
- Tyrkisk, gül ("rose") eller kulak ("øre").
- Tysk, almindeligvis siges [ɛt], altså en tilpasset version af det engelske at [æt], når talen falder på e-mailadresser, men desuden kan der for skrifttegnet bruges ord som Affenschwanz ("abehale"), Affenohr ("abeøre"), Affenschaukel ("abevugge"), Klammeraffe ("edderkopabe") eller kaufmännisches A (pendant til engelsk "commercial A").
- Ungarsk, kukac ("orm" eller "maddike").
Referencer
- snabel-a på sproget.dk
- snabel-a — Den Danske Ordbog
- snabel-a - Læs om tegnets placering og oprindelse - lex.dk
- Et tegn til tiden på berlingske.dk
- [1] Jürgen Beyer: Gesundheitspässe und Impfatteste, i: Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte. Mitteilungen 100 (2021), s. 21–29, faksimile på s. 26.
- Morsealfabetet får snabel-a - Computerworld
- National Geographic er for alle - overalt
- Historien om et af tidens stærkeste tegn: Snabel-a er symbolet på det grænseløse 17. april 2010 på kristeligt-dagblad.dk
- RECKU
- "searchsoa.techtarget.com: at sign (address sign or @)". Arkiveret fra originalen 18. juni 2016. Hentet 3. juli 2016.
- Sponsoreret artikel: Snabel a
- Snabel-a, kanelbolle eller abehale | fyens.dk
- Fransk navn til snabel-a - Computerworld
- ascii64 - the @ book - free download (creative commons) - by patrik sneyd - foreword by luigi colani (10/2006) Arkiveret 20. januar 2007 hos Wayback Machine
wikipedia, dansk, wiki, bog, bøger, bibliotek, artikel, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil, mobile, Phone, Android, iOS, Apple, mobiltelefon, Samsung, iPhone, Xiomi, Xiaomi, Redmi, Honor, Oppo, Nokia, sonya, mi, PC, web, computer