Østerport station

Østerport Station er en jernbanestation ved Oslo Plads på Østerbro i København. Det er en travl station med ca. 20.000 daglige passagerer. Den betjenes både af Øresundstog på Kystbanen og af de fleste S-togslinjer. Den er endestation for en del regionaltog og InterCitytog til København vestfra.

Østerport Station
Overblik
Land	Danmark
Stationstype	Togfølgestation
Tidligere navn(e)	Østerbro, Københavns Kystbanestation
Adresse	Oslo Plads 8 2100 København Ø
Kommune	Københavns Kommune
Jernbane	Boulevardbanen Kystbanen Nordbanen Cityringen
Nabostationer	Hellerup Station, Nordhavn Station, Nørreport Station
Forkortelse	Kk
Afstand	3,1 km fra København H (Boulevardbanen) 3,5 km fra København H (mod uret rundt på Cityringen)
Meter over havet	6,8 m
Åbningsdato	2. august 1897 (127 år)
Takstzone	1
Niveauer	2
Perron(er)	6
Perronspor	10 (heraf 3 S-tog samt 2 Metro)
Arkitekt	oprindeligt Heinrich Wenck, K.T. Seest (ombygning)
Koordinater	55°41′33″N 12°35′13.7″Ø / 55.69250°N 12.587139°Ø / 55.69250; 12.587139
Transport
Operatører	DSB
S-tog
Metro
Togforbindelser	InterCity Regional
Buslinjer	23 27
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

I tilknytning til jernbanestationen ligger en metrostation på Cityringen på tværs under Oslo Plads. Metrostationen åbnede i 2019..

Historie

Stationen under opførelse 1896-97
Foto: Peter Elfelt

Stationen blev anlagt 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station ( uformelt Østbanegården). Stationens banetekniske forkortelse er stadig Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er nogenlunde bevaret i sin oprindelige form, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Der findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.

Ved åbningen af Boulevardbanens første dobbeltspor 1. december 1917 skabtes direkte forbindelse til Københavns Hovedbanegård. Nu kunne tog ad Kystbanen fortsætte direkte til Hovedbanegården, ligesom tog ad Klampenborgbanen blev omlagt via Østerport fra den hidtidige rute fra Hellerup over Nørrebro til den gamle hovedbanegård (Københavns 2. Hovedbanegård). Det var dog først ved åbningen af det andet dobbeltspor 1. oktober 1921, at tog ad Nordbanen fra Hillerød blev omlagt gennem “røret” og standsede ved Østerbro Station.

En af Wencks lysekroner fra Hovedbanegården i forhallen på Østerport station.

Wencks stationsbygning skulle have været erstattet af en ny station, da Boulevardbanen åbnede men fik lov at overleve. Til gengæld blev den ombygget i 1923 ved Wencks efterfølger, K.T. Seest, der fjernede stationens tårn til fordel for en . Stationen skiftede navn til Østerport Station ved S-banens åbning i 1934, hvor den atter blev ombygget af Seest. Omkring 1960 var der planer om at jævne stationen med jorden og erstatte den med et højhus, men det blev ikke til noget. Mellem 1976 og 1979 blev stationsbygningen ved en restaurering i store træk ført tilbage til sit oprindelige udseende. I 1984 blev tårnet genskabt som kulmination på endnu en restaurering, og i 1992 blev stationen fredet. I mange år hang fire eksemplarer af Wencks lysekroner fra Hovedbanegården på stationen, men i 1992 blev to af dem flyttet tilbage.

I 1990-1991 fik stationen en ny nabo i form af et butikscenter i beton tegnet af KHR arkitekter, hvor der bl.a. er en Irmabutik. Det var en af de første nye bygninger i København i mange år og vakte opsigt med sin pyramide af glas. Nybygningen omfattede også en trappenedgang til en fjerntogsperron.

og vandtårn ca. 1910

Østerport Station var en stor , der stod i forbindelse med Københavns Frihavn og Frihavnens Station og er stadig omgivet af store rangerarealer. Samtidigt med stationen tegnede Wenck en og et vandtårn ved Langeliniebroen. Remisen brændte i slutningen af 1960'erne, mens vandtårnet blev revet ned i det følgende tiår. Selve godsbanegården, der er tegnet af Wenck 1921, findes stadig langs Folke Bernadottes Allé.

Stationen fik stor betydning som transitstation for godstrafik mellem Skandinavien og Tyskland, da jernbanegodsruten Danlink mellem Helsingborg og Hamburg blev oprettet i 1986. Som del af Danlinks ruteføring blev godstrafikken nu ført over en ny færgeforbindelse mellem Helsingborg og Københavns Frihavn. Der blev bygget fem nye spor mellem det nye færgeleje i Frihavnen og Østerport Station, hvorfra togene blev ført videre ad Godsbaneringen. Godstrafikken over Østerport station ophørte, da færgeforbindelsen mellem København og Helsingborg ophørte og blev erstattet af Øresundsforbindelsen i 2000.

Afsporing den 2. januar 2011

Personvogn på tværs af spor 3 og 4

Nedlagte master i skærverne langs toget

Om aftenen den 2. januar 2011 afsporede et tomt regionaltog nord for Østerport station.

Toget, som var under indkørsel mod spor 3 i sydgående retning, blev afsporet, da den første vogns bageste bogie, samt efterfølgende vogne, kørte galt i et sporskifte og kørte ind i spor 4. På en strækning under Langeliniebroen trak den første vogn køreledningsmaster ned.^{[kilde mangler]}

Sporlayout

Nedgang i den nyere bygning fra 1991

Indtil ca. 2002 havde stationen fem perroner – to til S-tog og tre til fjerntog. Der var fra stationsbygningen nedgang til sporene 0 til 4 i nordøstlig retning, samt spor 12 og 13 perroner på den sydvestlige side dels med adgang fra Oslo Plads dels med gennemgang under stationsbygningen fra spor 1/2 og spor 3/4.

I forbindelse med Banedanmarks LOKO-projekt blev der anlagt et spor mere til fjerntog ved den anden eksisterende fjerntogsperron. Det medførte en omdøbning af de eksisterende spor, så man nu starter med spor 1 på den sydvestlige side og fortsætter til spor 6 på den nordøstlige side. Spor 12 og 13 forblev uændrede.

Herudover er der et enkelt arbejdsspor, der løber mellem S-togs- og fjerntogssporene mellem perronerne, men uden egen perron.

S-tog

Idet linje H har udgangspunkt fra Østerport benytter denne linje, som den eneste S-togs-perronen på den sydvestlige side (spor 13), mens alle andre linjer, der fortsætter enten længere mod nord eller ind mod centrum benytter den anden perron (nuværende spor 5 og 6).

Fjerntog

Inden 2002 blev spor 0 (nu spor 2) ikke anvendt særligt ofte – og kun til fjerntog vestfra med endestation på Østerport. Men i forbindelse med, at Banedanmark gennemførte et projekt for at få flere fjerntog gennem til Østerport fra Hovedbanegården, blev denne perron udvidet med et nyt spor på den sydøstlige side (nu spor 1).

Den anden perron (spor 3 og 4) blev således anvendt til at afvikle stort set al anden fjerntrafik, med undtagelse af spor 12, der fortsat anvendes – primært for tog mod Roskilde og Holbæk.

Nu anvendes spor 1 typisk for togene på Kystbanen mod hhv. Nivå og Helsingør, mens spor 2 primært bruges til de tog som har endestation på Østerport, og som skal rangeres videre til vendesporerne lige nord for stationen. Af samme grund anvendes spor 3 primært for tog, der udgår fra Østerport, mens spor 4 benyttes for både Kystbanen ind mod byen og for øvrige fjerntog, der udgår fra Østerport.

Busstoppesteder

Oslo Plads ved stationsbygningen

• 23 mod Klampenborg st.
• 27 afsætning

Oslo Plads ved spor 12 og 13

• 23 mod Valby st.
• 27 mod Indiakaj/Færgeterminal Søndre Frihavn

Metrostation

Perronniveau på den færdige metrostation, oktober 2019.

Østerport Station er også stop på metrocityring. Metrostationen er placeret ud mod Oslo Plads, mellem Kristianiagade og Østbanegade. Hovedtrappen ligger ud imod Kristianiagade. Der vil desuden komme en forbindelse til jernbanestationen via en underjordisk transfertunnel.^{[kilde mangler]}

Byggeriet begyndte medio 2010 med ledningsarbejde og arkæologiske udgravninger. Selve udgravningen begyndte ultimo 2012, idet stationen forventedes at stå færdig ultimo 2016. I praksis fandt indvielsen af Cityringen dog først sted 29. september 2019. 28. marts 2020 åbnede en forgrening i form af Nordhavnsmetroen til via Nordhavn Station.

Antal rejsende

Ifølge Østtællingen var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med fjerntog:

År	Antal	År	Antal	År	Antal	År	Antal
1984	3.570	1993	3.541	2000	3.852	2005	3.670
1987	3.604	1995	3.214	2001	3.877	2006	3.856
1990	3.593	1996	3.163	2002	3.308	2007	4.234
1991	3.630	1997	2.531	2003	3.751	2008	3.667
1992	3.774	1998	4.177	2004	3.550

Ifølge Østtællingen var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:

År	Antal	År	Antal	År	Antal	År	Antal
1957	10.566	1974	9.627	1991	11.482	2001	10.484
1960	10.300	1975	9.556	1992	11.872	2002	10.484
1962	10.011	1977	9.012	1993	11.565	2003	10.991
1964	10.758	1979	12.220	1995	11.269	2004	10.346
1966	10.421	1981	13.263	1996	11.600	2005	9.504
1968	10.416	1984	13.386	1997	12.202	2006	9.779
1970	10.347	1987	12.407	1998	14.327	2007	10.598
1972	10.855	1990	11.563	2000	12.236	2008	9.518

Noter

1. Metroselskabet: Ny tidsplan og åbningsdato for Cityringen
2. DR Tekst-TV, 2. januar 2011
3. Østerport Arkiveret 14. januar 2010 hos Wayback Machine på m.dk
4. en jævnligt afholdt rejseundersøgelse, her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger 1992, 1996, 2001, 2004 samt Østtællingen 2008
5. her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 17

Litteratur

• Statistisk Årbog for København og Frederiksberg samt Hovedstadsregionen 1992; København 1992; s. 143 Arkiveret 31. august 2017 hos Wayback Machine
• Statistisk Årbog for København og Frederiksberg samt Hovedstadsregionen 1996; København 1996; s. 132 Arkiveret 31. august 2017 hos Wayback Machine
• Københavns Statistiske Årbog 2001; København 2001; s. 131 Arkiveret 31. august 2017 hos Wayback Machine
• Københavns Statistiske Årbog 2004; København 2004; s. 125 Arkiveret 31. august 2017 hos Wayback Machine
• Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 19

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Østerport Station
• Østerport Station på dsb.dk
• Movia terminalkort Arkiveret 29. november 2018 hos Wayback Machine
• AOK om Østerport Station Arkiveret 15. april 2005 hos Wayback Machine
• Banedanmark: LOKO-projektet ved Østerport Station
• Sagsbeskrivelse hos Kulturarvsstyrelsen (Webside ikke længere tilgængelig)

Foregående station		S-tog		Efterfølgende station
Nørreport mod Hundige		Hverdage		Nordhavn mod Hillerød
Nørreport mod Køge		Aften, weekend og nat
Nørreport mod Høje Taastrup				Nordhavn mod Farum
		Myldretid		Nordhavn mod Buddinge
Nørreport mod Frederikssund				Nordhavn mod Klampenborg
Nørreport mod Køge		Hverdage		Nordhavn mod Holte
Nørreport mod Ballerup		Hverdage		Endestation
Foregående station		Københavns Metro		Efterfølgende station
Marmorkirken mod Kongens Nytorv				Trianglen mod Nørrebro
Marmorkirken mod København Syd				Nordhavn mod Orientkaj
Foregående station		DSB		Efterfølgende station
Hellerup mod Helsingør		Regionaltog Helsingør - Næstved		Nørreport mod Næstved
		Regionaltog Helsingør - Roskilde		Nørreport mod Roskilde
Hellerup mod Helsingør		Regionaltog Helsingør - København		Nørreport mod København H
Hellerup mod Nivå		Kystbanen Nivå - Sverige		Nørreport mod Malmö C
Endestation		InterCity København - Esbjerg		Nørreport mod Esbjerg
		Regionaltog København - Nykøbing Falster		Nørreport mod Nykøbing F
		Regionaltog København - Holbæk		Nørreport mod Holbæk
		Regionaltog København - Odense		Nørreport mod Odense
Foregående station		Skånetrafiken		Efterfølgende station
Endestation		Øresundstog København - Malmø Fortsætter mod Göteborg, Karlskrona og Kalmar		Nørreport mod Malmö C

|}