Danmarks Ingeniørakademi

Den Polytekniske Læreanstalt (i daglig tale Danmarks Tekniske Universitet eller DTU; engelsk: Technical University of Denmark) er en selvejende statslig uddannelses- og forskningsinstitution til uddannelse af civilingeniører og diplomingeniører samt forskning i ingeniørvidenskab. Desuden udbydes et flerstrenget efteruddannelsesprogram.

Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitets logo
Grundlagt	1829; 194 år siden (1829)
Land	Danmark
Sted	Lundtofte, Ballerup, København, Risø, Sisimiut
Studerende	12.048
Ansatte	5.881 (heraf ca. 2.200 forskere)
Budget	DKK 5,2 mia. (2017)
Rektor / adm.direktør	Anders Overgaard Bjarklev
Formand
Motto	ka' I se det?
Websted	www.dtu.dk
v r

"DTU" omdirigeres hertil. For andre betydninger af DTU, se DTU (flertydig).

DTU har ca. 12.000 studerende og ca. 5.900 ansatte.

Historie

Polyteknisk Læreanstalt i Sølvgade o. 1899

Københavns Universitets Geocenter, tidligere Danmarks Tekniske Højskole

R/V Dana er DTU's forskningsfartøj, her på besøg i Ystad 18. november 2016.

Den 27. januar 1829 medvirkede bl.a. fysikeren H.C. Ørsted til oprettelsen af Den Polytekniske Læreanstalt, under Københavns Universitet. Kun to uddannelser som cand. polyt. blev udbudt i starten, nemlig anvendt naturvidenskab (i dag kemiretningen) og mekanik (i dag produktion og konstruktion/maskin).

Til 1889 havde læreanstalten lokaler i Studiestræde 35, herefter i J.D. Herholdts kompleks i Sølvgade ved Botanisk Have i København som i 1930 blev udvidet med et anlæg i Øster Voldgade ved arkitekt C.O. Gjerløv-Knudsen. Pladsen blev for trang, så i 1962-1974 flyttede institutionen til Lundtoftesletten ved Lyngby.

Navnet Danmarks Tekniske Højskole (DTH) blev første gang officielt benyttet i 1933 og ændret i 1994 til Den Polytekniske Læreanstalt Danmarks Tekniske Universitet som i daglig tale forkortes til Danmarks Tekniske Universitet eller initialerne DTU.

I 1957 oprettede læreanstalten Danmarks Ingeniørakademi (DIA), da uddannelseskapacitet til civilingeniør var for lav, og introducerede dermed akademiingeniøruddannelsen, som blev til diplomingeniøruddannelsen.

I 1995 blev DTH/DTU fusioneret med Danmarks Ingeniørakademi og og i 1997 udvidet med i Haslev.

Den 1. januar 2007 blev DTU med fem :

• Forskningscenter Risø – forsatte en tid som selvstændig enhed
• – omdannet til 2 institutter
• Danmarks Rumcenter – lagdes sammen med rumforskningsdelen af til et nyt institut
• Danmarks Fiskeriundersøgelser – omdannet til et institut
• Danmarks Transportforskning – omdannet til et institut

I 2015 oplevede DTU er stigning i antallet af ansøgninger til diplomingeniørstudiet på 172 procent. I 2021 meddelte DTU, at DTU og RUC vil oprette campus på Lolland.

I januar 2024 meddelte DTU, at kunstig intelligens er velkommen i undervisningen.

Ledelse

Universitets nuværende rektor er Anders Overgaard Bjarklev. er dekan for kandidat- og Ph.d.-uddannelserne, mens er bachelordekan.

International placering

På Times Higher Education Supplement (THES) rangliste udgivet i 2019 over verdens universiteter kom DTU ind som nummer 163 efter Aarhus Universitet (nr. 123) og Københavns Universitet (nr. 116). I 2008 satte Times Higher Education DTU på 20. pladsen over verdens førende ingeniørvidenskabelige institutioner baseret på citeringsimpakt, svarende til en tredjeplads i Europa efter og ETH Zürich. På Leiden Ranking 2010 er DTU placeret som nummer syv på top 100-listen over de højest rangerede europæiske universiteter målt på den såkaldte crown indicator.

I 2023 har EngiRank DTU som nr. 1 i 27 EU-lande.

Internationalt samarbejde

Siden 2006 har DTU haft et samarbejde med Technische Universität München (TUM), EPFL i Lausanne og TU/e i Eindhoven under navnet EuroTech Universities. I 2018 blev samarbejdet udvidet med Technion i Haifa og Ecole Polytechnique i Paris.

Størrelse

DTU's campus er opdelt i fire kvadranter, som i et koordinatsystem, og dækker et areal på ca. 1 km². Dette system er opdelt af en række kvadrantveje. Nils Koppels, Asmussens, Henrik Dams og Allé i nord-sydgående retning og Anker Engelundsvej der går øst-vest. De fire kvadranter er tildelt en af de fire hovedretninger inden for ingeniørkunsten; Bygning, Kemi, Elektronik og Maskin. Senere er der kommet flere underretninger til, såsom IT, der er en udspringer af elektronikretningen, eller Design & Innovation som udspringer af Maskin-retningen.

• 1. kvadrant huser primært bygningsretningen, miljøretningen, trafikretningen og administrationsbygningen.
• 2. kvadrant huser primært kemiretningen, bioretningerne og en sportsplads.
• 3. kvadrant huser primært elektronikretningen, fysik, informatik og matematik samt kollegier.
• 4. kvadrant huser primært maskin- og designretningen, derudover ligger her kollegier, Netto, (tidl. Teknisk Forvaltning) og kraftvarmeværk.

DTU Diplom er placeret i Ballerup hvor størstedelen af diplomingeniøruddannelserne er placeret.

Institutter

DTU Danchip i månelys.

Bygning 328 med DTU Space.

Universitetets kerneydelser dvs. uddannelse, forskning, innovation og myndighedsbetjening varetages af institutterne inden for hver deres faglige felt. DTU har (januar 2008) 22 institutter. Den 1. januar 2008 gennemførte DTU en omdøbning af alle institutter for at fremstå som et samlet universitet efter fusionen i 2007.

• Institut for Systembiologi (DTU Systembiologi)
• Institut for Byggeri og Anlæg (DTU Byg)
• (DTU Fotonik)
• Institut for Transport (DTU Transport)
• Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua)
• DTU Fødevareinstituttet
• Institut for Fysik (DTU Fysik)
• (DTU Compute)
• (DTU Management Engineering)
• Institut for Kemi (DTU Kemi)
• Institut for Kemiteknik (DTU Kemiteknik)
• (DTU Mekanik)
• Institut for Sundhedsteknologi (DTU Sundhedsteknologi)
• (DTU Miljø)
• Institut for Vindenergi (DTU Vindenergi)
• Institut for Elektroteknologi (DTU Elektro)
• Institut for Rumforskning og -teknologi (DTU Space)
• Nationallaboratoriet for bæredygtig energi (Risø DTU)
• Center for Elektronnanoskopi (DTU Cen)
• (DTU Danchip)
• Danmarks Tekniske Informationscenter (DTU Bibliotek)
• Insitut for Diplom (DTU Diplom)

Uddannelser

Blandt de ca. 5.000 medarbejdere er mere end halvdelen forskere, herunder knap 1.100 ph.d.-studerende. På uddannelserne går godt 9.000 bachelor- og kandidatstuderende. Der optages ca. 1.050 internationale studerende om året på engelsksprogede uddannelser. Desuden udbydes et flerstrenget efteruddannelsesprogram.

Diplomingeniøruddannelser

• Arktisk Byggeri og Infrastruktur
• Byggeri og Infrastruktur
• Bygningsdesign
• Eksport og Teknologi
• Elektrisk Energiteknologi
• Elektroteknologi
• Fiskeriteknologi
• Fødevaresikkerhed og -kvalitet
• IT-elektronik
• IT og Økonomi
• Kemi- og Biotek
• Kemiteknik og International Business
• Maskinteknik
• Mobilitet, Transport og Logistik
• Proces og Innovation
• Produktion
• Softwareteknologi
• Sundhedsteknologi

Civilingeniørretninger

Bachelor

• Bioteknologi
• Byggeteknologi
• Bygningsdesign
• Bæredygtig Energidesign
• Cyberteknologi (Netværksteknologi og IT)
• Design og Innovation
• Elektroteknologi
• Fysik og Ingeniørvidenskab
• General Engineering
• Geofysik og Rumteknologi
• Kemi og Teknologi
• Kunstig Intelligens og Data
• Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering
• Matematik og Teknologi
• Medicin og Teknologi
• Produktion og Konstruktion
• Softwareteknologi
• Data Science & Management
• Teknisk biomedicin
• Vand, Bioressourcer og Miljømanagement
• Fødevarer og Ernæring
• Sundhed og Informatik

Kandidat

Følgende kandidatuddannelser bliver udbudt:

• Akvatisk Videnskab og Teknologi
• Anvendt kemi
• Autonome Systemer
• Avancerede Materialer og Sundhedsteknologi
• Bioteknologi
• Byggeteknologi
• Bygningsdesign (Architechtural Engineering)
• Bæredygtig Energi
• Business Analytics (Datadesign og Optimering)
• Design og innovation
• Elektroteknologi
• Farmateknologi
• Fototeknik
• Fysik og nanoteknologi
• Fødevareteknologi
• Geofysik og Rumteknologi
• Industriel Økonomi og Teknologiledelse
• Informationsteknologi
• Kemisk og Biokemisk Teknologi
• Kommunikationsteknologier og Systemdesign
• Konstruktion og mekanik
• Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering
• Lyd og Akustisk Teknologi
• Matematisk Modellering og Computing
• Materiale - og Processteknologi
• Medicin og Teknologi
• Menneskeorienteret Kunstig Intelligens
• Miljøteknologi
• Olie-og Gasteknologi
• Teknologisk Entreprenørskab
• Transport og Logistik
• Vindenergi

Rektorer

Navn	Tiltrædelse	Fratrædelse
Hans Christian Ørsted	27. januar 1829	13. marts 1851
Johan Georg Forchhammer	13. marts 1851	14. december 1865
Christian Gotfried Hummel	14. december 1865	21. august 1872
Carl Valentin Holten	5. september 1872	31. juli 1883
Julius Thomsen	1. august 1883	31. januar 1902
Gustav Adolph Hagemann	1. februar 1902	31. januar 1912
Harald Immanuel Hannover	1. februar 1912	31. januar 1922
Peder Oluf Pedersen	1. februar 1922	31. oktober 1941
Anker Engelund	1. november 1941	31. maj 1959
Eggert Knuth-Winterfeldt	1. juni 1959	31. januar 1975
Flemming Woldbye	1. februar 1975	30. april 1977
Peter Lawætz	1. maj 1977	30. april 1986
Hans Peter Jensen	1. maj 1986	30. oktober 2001
Lars Pallesen	1. november 2001	31. oktober 2011
Anders Overgaard Bjarklev	1. november 2011	(nuværende)

Æresdoktorer

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Blandt æresdoktorerne er:

• Henry Louis Le Châtelier, 1921
• Niels Bohr, 1929
• Johannes Hjelmslev, 1929
• Poul Larsen, 1929
• H.C.V. Møller, 1929
• Valdemar Poulsen, 1929
• S.P.L. Sørensen, 1929
• Karl Meyer, 1933
• Paul Bergsøe, 1940
• A.R. Angelo, 22. maj 1954
• Niels Bjerrum, 22. maj 1954
• Anker Engelund, 28. oktober 1960
• Haldor Topsøe, 31. januar 1969
• , 17. maj 1974
• Viggo Kjær, 17. maj 1974
• , 6. maj 1983
• Villum Kann Rasmussen, 3. maj 1991
• , 2. maj 2003
• , 30. april 2004
• , 29. april 2005
• Richard W. Ziolkowski, 27. april 2012
• Arthur D. Yaghjian, 23. april 2021

Æresdoktorgraden blev indført 1921 og er tildelt omkring 76 gennem læreanstaltens historie.

Alumni

Alumni fra Danmarks Tekniske Universitet er en lang række forskere og erhvervsfolk., heriblandt Haldor Topsøe, der har grundlagt kemivirksomheden af samme navn, dennes søn Henrik Topsøe, arkitekterne P.V. Jensen Klint, Eva og Nils Koppel, kemikeren Julius Thomsen kendt for opdagelsen af Thomsen-Berthelot-princippet, folketingspolitikeren Christian Poll og Johan Thomas Lundbye

Nobelprismodtagere

Henrik Pontoppidan studerede på Polyteknisk læreanstalt fra 1874-1879 inden han droppede ud for at blive forfatter. Han modtog nobelprisen i litteratur i 1917.

Henrik Dam modtog nobelprisen i medicin i 1943 for sin opdagelse af K vitamin. Han var uddannet på Polyteknisk Læreanstalt i 1920, og blev ansat som professor i biokemi i 1941. I 2022 blev nobelprisen i kemi givet til Morten Meldal, der er uddannet fra DTU "for udviklingen af klikkemi og ".

Henrik Pontoppidan modtog nobelprisen i litteratur i 1917. Pontoppidan tog adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt i 1874, og han nåede at tage første del af ingeniøreksamen i 1877. Han begyndte også anden del af studier i 1879, men droppede ud for at blive forfatter.

Derudover har en række ansatte eller andre med tilknytning til universitetet været nomineret til nobelpriser adskillige gange. Tre personer har været nomineret til nobelprisen i fysik; P.O. Pedersen (nomineret 16 gange), Valdemar Poulsen (nomineret 21 gang ) og Martin Knudsen (nomineret 13 gang). To personer har været nomineret til nobelprisen i kemi: S.P.L. Sørensen (nomineret 19 gange) og Johannes Brønsted (nomineret fire gange).

Hædersbevisninger som uddeles af DTU

• Alex. Foss' Guldmedalje (etableret 1931)
• G.A. Hagemanns Guldmedalje (etableret 1933)
• A. Ostenfelds Guldmedalje (etableret 1959)
• Julius Thomsens Guldmedalje (etableret 1929)
• (etableret 1964)

Offentlig transport

Buslinjerne 180 181 190 150S 300S 15E 30E 40E standser ved DTU.

Se også

• SLETTEN
• Krydsfelt
• Lundtofte Flyveplads
• Polyteknisk Forening
• Kraftvarmeværket ved DTU

Referencer

1. DTU Årsrapport 2019
2. http://www.dtu.dk//-/media/DTUdk/Om_DTU/Organisation/dtus_strategier_og_politikker/Budget-og-Handlingsplan-2017-Final.ashx
3. dtu.dk/organisation/
4. "Det nye DTU Fusionswebsite". Arkiveret fra originalen 15. juni 2008. Hentet 28. april 2021.
5. Kamp om pladserne på ingeniørstudierne Arkiveret 9. januar 2015 hos Wayback Machine. Ingeniøren Hentet 9/1-2015
6. https://www.dtu.dk/nyheder/2021/07/universiteter-og-lolland-falster-i-samarbejde?id=0b3fed5e-6ea8-4141-9096-555b6740a59f
7. Femern lokker - universiteter opretter afdeling på Lolland | TV2 ØST
8. RUC og DTU flytter ind hos Femern – Sjællandske Nyheder
9. DTU åbner for brug af kunstig intelligens i undervisning (dateret d. 29. januar 2024) på via.ritzau.dk
10. "DTU". Hentet 12. februar 2020.
11. , "DTU tager tigerspring på listen over verdens bedste universiteter" Arkiveret 9. november 2007 hos Wayback Machine, ing.dk, 9. november 2007.
12. "Top 20 institutions in engineering based on impact". Times Higher Education. 22. maj 2008.
13. "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 21. august 2010. Hentet 16. august 2010.
14. https://www.dtu.dk/om-dtu/nyheder-og-presse/pressebase/2006/12/münchens-tekniske-universitet-og-dtu-skaber-europaeisk-alliance?id=8ff01fc3-c6e6-46e4-8a6a-e9c65103bc13
15. https://phdcourses.eurotech-universities.eu
16. Israelske Technion går ind i EuroTech-alliancen - DTU
17. Find butik Netto
18. Kandidat - DTU
19. Rektorer Arkiveret 24. marts 2020 hos Wayback Machine historie.dtu.dk Hentet 24/3-2020
20. Æresdoktorer - DTU
21. Arthur D. Yaghjian receives DTU Honorary Doctor Degree - DTU Electrical Engineering
22. Æresdoktorer. DTU. Hentet 24/3-2020
23. Henrik Dam Arkiveret 24. marts 2020 hos Wayback Machine. historie.dtu.dk. Hentet 24/3-2020
24. Henrik Dam. nobelprize.org. Hentet 24/3-2020
25. Nobelpristagere Arkiveret 24. marts 2020 hos Wayback Machine. historie.dtu.dk.
26. Nobelpriset i kemi 2022: Det säger bara klick – sedan sitter molekylerna ihop. Kungliga Vetenskapsakademien, 5. oktober 2022. Hentet 5. oktober 2022.
27. The Nobel Committee for Chemistry (2022) Scientifc Background on the Nobel Prize in Chemistry 2022 CLICK CHEMISTRY AND BIOORTHOGONAL CHEMISTRY Arkiveret 6. oktober 2022 hos Wayback Machine. Kungliga Vetenskapsakademien, 5. oktober 2022. Hentet 5. oktober 2022.
28. Henrik Pontoppidan Arkiveret 24. marts 2020 hos Wayback Machine. historie.dtu.dk. Hentet 24/3-2020
29. Henrik Pontoppidan, 1857-1943. danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Hentet 24/3-2020
30. Henrik Pontoppidan. Forfatterweb. Hentet 24/3-2020

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Danmarks Tekniske Universitet

• Danmarks Tekniske Universitets hjemmeside
• Dr. techn. tildelinger siden 1918
• Æresdoktorer siden 1921
• Polyteknisk Forening (Polyteknisk Forening – Studenterforeningen ved DTU)
• PAST Arkiveret 4. februar 2010 hos Wayback Machine (Portal to Artifacts in Science and Technology)

55°47′9.26″N 12°31′23.83″Ø / 55.7859056°N 12.5232861°Ø / 55.7859056; 12.5232861