Rusland er en føderation som består af 85 føderale enheder russisk субъект ы udtale subjEkty ental subjEkt af vidt forsk

Rusland er en føderation, som består af 85 føderale enheder (russisk: субъект(ы); udtale: subjEkty, ental subjEkt) af vidt forskellige størrelser og indbyggerantal. Opbygningen er i hovedsagen en videreførelse af systemet, der eksisterede i Sovjetunionen. Da den nuværende russiske forfatning blev vedtaget i 1993, var der 89 enheder; nogle af disse er siden blevet slået sammen, så der nu er 85 enheder. Der er planer om flere sammenlægninger i fremtiden. Enhederne betegnes enten som en republik, oblast, kraj, autonom oblast, autonom okrug eller føderal by, men har i teorien samme grad af selvstyre. Hver af disse enheder har deres egen leder, deres eget lokale parlament samt to repræsentanter i føderationsparlamentets førstekammer Føderationsrådet.

Lederen (guvernør eller præsident) af enhederne blev indtil 2004 valgt lokalt, men den russiske føderale regering under præsident Vladimir Putin har efter terrorangrebet i Beslan i 2004 forfulgt en politik, der efterstræber en mere centraliseret magtstruktur, hvilket har medført, at lederne nu bliver udpeget centralt. De skal stadig godkendes af det lokale parlament. Enhederne er underinddelt i en række mindre enheder under betegnelsen 1) rajon (районы), 2) bosætninger (områder af bymæssig karakter) og 3) byer.

De 85 føderale enheder er igen samlet i otte føderale distrikter (russisk: Федеральные округа Российской Федерации, tr. Federalnyje okruga Rossijskoj Federatsii), der blev oprettet i 2000 for at styrke den føderale regerings kontrol over regionerne. De føderale distrikter har intet parlament, og lederen er direkte udpeget af den føderale præsident. De føderale distrikter har hovedsageligt til formål at kontrollere føderationselementerne for den føderale regering.

Endelig er de 85 føderale enheder også samlet i 12 økonomiske regioner, der følger en fælles overordnet økonomisk politik og er ansvarlig for statistisk dataindsamling.

Enheder i den russiske føderation

	22 republikker (russisk: республики, tr. respubliki; ental республика, tr. respublika) — i udgangspunktet selvstændig, med ret til at træde ud af føderationen. Hver republik har sin egen forfatning, en præsident og et parlament. Føderationen har ansvaret for udenrigspolitikken. Hver republik er ment til at være hjemsted for en eller flere etniske minoriteter.
	46 oblaster (dansk: ~ provinser) (russisk: области, tr. oblasti; ental область, tr. oblast) — den mest udbredte enhed, med føderalt udnævnt guvernør og en lokalt valgt myndighed.
	9 krajer (dansk: ~ territorier) (russisk: края, tr. kraja; ental край, tr. kraj) — meget lig oblaster , men ligger ofte i periferien, og er tyndt befolket.
	1 autonom oblast (russisk: автономная область, tr. avtonomnaja oblast).
	4 autonome okruger (russisk: автономные округа, tr. avtonomnyje okruga; ental автономный округ, tr. avtonomnyj okrug) — mere selvstyre end i oblaster, men mindre end republikker. Sædvanligvis med en stor eller dominerende etnisk minoritet.
	3 føderale byer (russisk: федеральные города, tr. federalnyje goroda; ental федеральный город, tr. federalnyj gorod) — storbyer, der har regionsstatus.

I 2004 startede et forløb hvor flere mindre enheder blev slået sammen til større krajer.

Liste over føderale enheder

Kode	Navn	Hovedstad/administrative center (Største by hvis der ikke er nogen hovedstad)	Føderalt distrikt	Økonomiske region	Areal (km²)	Befolkningstal
01	Republikken Adygeja	Majkop	Sydlige distrikt	Nordkaukasus	807.600 (nr. 80)	74447.109 (nr. 74)
02	Republikken Basjkortostan	Ufa	Volga	Ural	27143.600 (nr. 27)	074.104.336 (nr. 7)
03	Republikken Burjatia	Ulan-Ude	Sibirien		15351.300 (nr. 15)	56981.238 (nr. 56)
04	Republikken Altaj		Sibirien		3592.600 (nr. 35)	79202.947 (nr. 79)
05	Republikken Dagestan	Makhatjkala	Nordkaukasien	Nordkaukasus	5250.300 (nr. 52)	222.576.531 (nr. 22)
06	Republikken Ingusjetia	(Største by: Nazran)	Nordkaukasien	Nordkaukasus	814.000 (nr. 81)	73467.294 (nr. 73)
07	Republikken Kabardino-Balkarien	Naltsjik	Nordkaukasien	Nordkaukasus	7812.500 (nr. 78)	60901.494 (nr. 60)
08	Republikken Kalmykija	Elista	Sydlige distrikt	Volga	4176.100 (nr. 41)	78292.410 (nr. 78)
09	Republikken Karatjajevo-Tjerkessien	Tjerkessk	Nordkaukasien	Nordkaukasus	7714.100 (nr. 77)	75439.470 (nr. 75)
10	Republikken Karelija	Petrozavodsk	Nordvestlige distrikt		20172.400 (nr. 20)	67716.281 (nr. 67)
11	Republikken Komi	Syktyvkar	Nordvestlige distrikt		13415.900 (nr. 13)	541.018.674 (nr. 54)
12	Republikken Marij El	Josjkar-Ola	Volga		7223.200 (nr. 72)	66727.979 (nr. 66)
13	Republikken Mordovija	Saransk	Volga		6826.200 (nr. 68)	62888.766 (nr. 62)
14	Republikken Sakha (Jakutien)	Jakutsk	Fjernøsten		013.103.200 (nr. 1)	58949.280 (nr. 58)
15	Republikken Nordossetien–Alania	Vladikavkaz	Nordkaukasien	Nordkaukasus	798.000 (nr. 79)	68710.275 (nr. 68)
16	Republikken Tatarstan	Kazan	Volga	Volga	4468.000 (nr. 44)	083.779.265 (nr. 8)
17	Republikken Tyva	Kyzyl	Sibirien		21170.500 (nr. 21)	77305.510 (nr. 77)
18	Republikken Udmurtien	Izhevsk	Volga	Ural	5742.100 (nr. 57)	291.570.316 (nr. 29)
19	Republikken Khakasija	Abakan	Sibirien		4661.900 (nr. 46)	71546.072 (nr. 71)
20	Republikken Tjetjenien	Grosnij	Nordkaukasien	Nordkaukasus	7515.300 (nr. 75)	491.103.686 (nr. 49)
21	Republikken Tjuvasjien	Tjeboksary	Volga		7418.300 (nr. 74)	411.313.754 (nr. 41)
91	Republikken Krim^[c]	Simferopol	Sydlige distrikt	Nordkaukasus	6926.964	251.966.801
22	Altaj kraj	Barnaul	Sibirien		22169.100 (nr. 22)	202.607.426 (nr. 20)
75	Zabajkalskij kraj	Tjita	Sibirien		12431.500 (nr. 12)	471.155.346 (nr. 47)
41	Kamtjatka kraj	Petropavlovsk-Kamtjatskij	Fjernøsten		10472.300 (nr. 10)	76358.801 (nr. 76)
23	Krasnodar kraj	Krasnodar	Sydlige distrikt	Nordkaukasus	4276.000 (nr. 42)	035.125.221 (nr. 3)
24	Krasnojarsk kraj	Krasnojarsk	Sibirien		022.339.700 (nr. 2)	132.966.042 (nr. 13)
59	Perm kraj	Perm	Volga	Ural	24160.600 (nr. 24)	152.819.421 (nr. 15)
25	Primorskij kraj	Vladivostok	Fjernøsten		23165.900 (nr. 23)	262.071.210 (nr. 26)
26	Stavropol kraj	Stavropol	Nordkaukasien	Nordkaukasus	4566.500 (nr. 45)	162.735.139 (nr. 16)
27	Khabarovsk kraj	Khabarovsk	Fjernøsten		04788.600 (nr. 4)	351.436.570 (nr. 35)
28	Amur oblast	Blagovesjtjensk	Fjernøsten		14363.700 (nr. 14)	59902.844 (nr. 59)
29	Arkhangelsk oblast	Arkhangelsk	Nordvestlige distrikt		08587.400 (nr. 8)	401.336.539 (nr. 40)
30	Astrakhan oblast	Astrakhan	Sydlige distrikt	Volga	5544.100 (nr. 55)	551.005.276 (nr. 55)
31	Belgorod oblast	Belgorod	Centrale distrikt		6727.100 (nr. 67)	311.511.620 (nr. 31)
32	Brjansk oblast	Brjansk	Centrale distrikt	Centrale region	6234.900 (nr. 62)	381.378.941 (nr. 38)
33	Vladimir oblast	Vladimir	Centrale distrikt	Centrale region	6629.000 (nr. 66)	301.523.990 (nr. 30)
34	Volgograd oblast	Volgograd	Sydlige distrikt	Volga	31113.900 (nr. 31)	172.699.223 (nr. 17)
35	Vologda oblast	Vologda (Største by: )	Nordvestlige distrikt		25145.700 (nr. 25)	421.269.568 (nr. 42)
36	Voronezj oblast	Voronezj	Centrale distrikt		5152.400 (nr. 51)	232.378.803 (nr. 23)
37	Ivanovo oblast	Ivanovo	Centrale distrikt	Centrale region	7321.800 (nr. 73)	481.148.329 (nr. 48)
38	Irkutsk oblast	Irkutsk	Sibirien		05767.900 (nr. 5)	212.581.705 (nr. 21)
39	Kaliningrad oblast	Kaliningrad	Nordvestlige distrikt		7615.100 (nr. 76)	57955.281 (nr. 57)
40	Kaluga oblast	Kaluga	Centrale distrikt	Centrale region	6429.900 (nr. 64)	521.041.641 (nr. 52)
42	Kemerovo oblast	Kemerovo (Største by: Novokuznetsk)	Sibirien		3495.500 (nr. 34)	142.899.142 (nr. 14)
43	Kirov oblast	Kirov	Volga		30120.800 (nr. 30)	321.503.529 (nr. 32)
44	Kostroma oblast	Kostroma	Centrale distrikt	Centrale region	4760.100 (nr. 47)	65736.641 (nr. 65)
45	Kurgan oblast	Kurgan	Ural	Ural	4371.000 (nr. 43)	531.019.532 (nr. 53)
46	Kursk oblast	Kursk	Centrale distrikt		6529.800 (nr. 65)	431.235.091 (nr. 43)
47	Leningrad oblast	Største by: Gattjina^[a]	Nordvestlige distrikt		3884.500 (nr. 38)	281.669.205 (nr. 28)
48	Lipetsk oblast	Lipetsk	Centrale distrikt		7124.100 (nr. 71)	451.213.499 (nr. 45)
49	Magadan oblast	Magadan	Fjernøsten		11461.400 (nr. 11)	81182.726 (nr. 81)
50	Moskva oblast	Største by: Balasjikha^[b]	Centrale distrikt	Centrale region	5445.900 (nr. 54)	026.618.538 (nr. 2)
51	Murmansk oblast	Murmansk	Nordvestlige distrikt		26144.900 (nr. 26)	61892.534 (nr. 61)
52	Nizjnij Novgorod oblast	Nizjnij Novgorod	Volga		4076.900 (nr. 40)	103.524.028 (nr. 10)
53	Novgorod oblast	Velikij Novgorod	Nordvestlige distrikt		4855.300 (nr. 48)	69694.355 (nr. 69)
54	Novosibirsk oblast	Novosibirsk	Sibirien		18178.200 (nr. 18)	182.692.251 (nr. 18)
55	Omsk oblast	Omsk	Sibirien		28139.700 (nr. 28)	252.079.220 (nr. 25)
56	Orenburg oblast	Orenburg	Volga	Ural	29124.000 (nr. 29)	242.179.551 (nr. 24)
57	Orjol oblast	Orjol	Centrale distrikt	Centrale region	7024.700 (nr. 70)	63860.262 (nr. 63)
58	Pensa oblast	Pensa	Volga	Volga	5643.200 (nr. 56)	341.452.941 (nr. 34)
60	Pskov oblast	Pskov	Nordvestlige distrikt		4955.300 (nr. 49)	64760.810 (nr. 64)
61	Rostov oblast	Rostov ved Don	Sydlige distrikt	Nordkaukasus	32100.800 (nr. 32)	064.404.013 (nr. 6)
62	Rjasan oblast	Rjasan	Centrale distrikt	Centrale region	5839.600 (nr. 58)	441.227.910 (nr. 44)
63	Samara oblast	Samara	Volga	Volga	5053.600 (nr. 50)	123.239.737 (nr. 12)
64	Saratov oblast	Saratov	Volga	Volga	33100.200 (nr. 33)	192.668.310 (nr. 19)
65	Sakhalin oblast	Juzjno-Sakhalinsk	Fjernøsten		3787.100 (nr. 37)	70546.695 (nr. 70)
66	Sverdlovsk oblast	Jekaterinburg	Ural	Ural	17194.800 (nr. 17)	054.486.214 (nr. 5)
67	Smolensk oblast	Smolensk	Centrale distrikt	Centrale region	5349.800 (nr. 53)	501.049.574 (nr. 50)
68	Tambov oblast	Tambov	Centrale distrikt		6334.300 (nr. 63)	461.178.443 (nr. 46)
69	Tver oblast	Tver	Centrale distrikt	Centrale region	3984.100 (nr. 39)	331.471.459 (nr. 33)
70	Tomsk oblast	Tomsk	Sibirien		16316.900 (nr. 16)	511.046.039 (nr. 51)
71	Tula oblast	Tula	Centrale distrikt	Centrale region	6925.700 (nr. 69)	271.675.758 (nr. 27)
72	Tjumen oblast	Tjumen	Ural		031.435.200 (nr. 3)	113.264.841 (nr. 11)
73	Uljanovsk oblast	Uljanovsk	Volga	Volga	5937.300 (nr. 59)	371.382.811 (nr. 37)
74	Tjeljabinsk oblast	Tjeljabinsk	Ural	Ural	3687.900 (nr. 36)	093.603.339 (nr. 9)
76	Jaroslavl oblast	Jaroslavl	Centrale distrikt	Centrale region	6036.400 (nr. 60)	391.367.398 (nr. 39)
77	Moskva	—	Centrale distrikt	Centrale region	831.100 (nr. 83)	0110.382.754 (nr. 1)
78	Skt. Petersborg	—	Nordvestlige distrikt		821.439 (nr. 82)	044.662.547 (nr. 4)
92	Sevastopol^[c]	—	Sydlige distrikt	Nordkaukasus	82864	04379.200
79	Jødiske autonome oblast	Birobidzhan	Fjernøsten		6136.000 (nr. 61)	80190.915 (nr. 80)
83	Nenets autonome okrug		Nordvestlige distrikt		19176.700 (nr. 19)	8341.546 (nr. 83)
86	Khanty-Mansij autonome okrug	Khanty-Mansijsk (Største by: Surgut)	Ural		09523.100 (nr. 9)	361.432.817 (nr. 36)
87	Tjukotskij autonome okrug		Fjernøsten		07737.700 (nr. 7)	8253.824 (nr. 82)
89	Jamalo-Nenets autonome okrug	(Største by: )	Ural		06750.300 (nr. 6)	72507.006 (nr. 72)

a. ^ Ifølge artikel 13 i Leningrad oblasts forfatning, så ligger oblastens administrative center i byen St. Petersborg. Men på trods af dette så er Sankt Petersborg ikke oblastens officielle administrative center.

b. ^ Ifølge artikel 13 i Moskva oblasts forfatning, så ligger oblastens administrative center i byen Moskva og i resten af oblasten. Men på trods af dette så er Moskva ikke oblastens officielle administrative center.

c. ^ Ikke internationalt anerkendt som en del af Rusland.

Sammenlægninger

Perm kraj: + → Perm kraj. Et forslag om sammenlægning af Perm oblast og Komi-Permyak autonome okrug blev lagt ud til afstemning den 7. marts 2005 og vedtaget med stort flertal. Sammenlægningen blev effektueret den 1. december 2005.

Krasnojarsk kraj: Krasnojarsk kraj + + → Krasnojarsk kraj. Et forslag om at lægge Evenk autonom okrug og Taymyr autonom okrug ind under Krasnoyarsk kraj blev lagt ud til afstemning den 17. april 2005 og vedtaget med stort flertal. Sammenlægningen blev effektueret den 1. januar 2007.

Kamtjatka kraj: + → Kamtjatka kraj. Et forslag om sammenlægning af Kamtjatka oblast og Koryak autonom okrug blev lagt ud til afstemning den 23. oktober 2005 og vedtaget med stort flertal. Sammenlægningen blev effektueret den 1. juli 2007.

Irkutsk oblast : Irkutsk oblast + → Irkutsk oblast. Et forslag om at lægge Ust-Orda Buryat autonom okrug ind under Irkutsk oblast blev lagt ud til afstemning den 16. april 2006 og vedtaget med stort flertal. Sammenlægningen planlægges effektueret den 1. januar 2008.

Zabajkalskij kraj : + → Zabajkalskij kraj. Et forslag om sammenlægning af Tsjita oblast og Agin-Buryat autonom okrug til den nye kraj Zabajkalskij kraj blev lagt ud til afstemning den 11. marts 2007 og vedtaget. Sammenlægningen planlægges effektueret den 1. marts 2008 .

Pomorski kraj : Indledende skridt til en sammenlægning af Arkhangelsk oblast og Nenets autonom okrug til en ny kraj. Forslået navn: Pomorski kraj (Поморский край)

Tilføjelser

Ifølge den stk. 6 kan andre lande eller dele deraf, hvis det er befolkningens eget ønske, vælge at tilslutte sig den Russiske føderation. Dette har været på tale for bl.a. Hviderusland, Sydossetien og Abkhasien i det nuværende Georgien, Krim i det nuværende Ukraine og andre dele af Ukraine med store russiske befolkningsgrupper, Transnistrien (nuværende Moldavien) samt dele af Kasakhstan med store russiske befolkningsgrupper.

Føderale distrikter

Uddybende artikel: Ruslands føderale distrikter

	Russisk navn Федеральный округ	Areal (km²)	Befolkning (2010)	Føderale enheder	Administrativt hovedsæde
Centralrusland	Центральный	652.800	38.438.600	18	Moskva
Sydrusland inkl Krim (omstridt)	Южный	447.821	16.319.253	8	Rostov ved Don
Nordvestrusland	Дальневосточный	1.677.900	13.583.800	11	Sankt Petersborg
Fjernøsten	Дальневосточный	6.215.900	6.291.900	9	Khabarovsk
Sibirien	Сибирский	5.114.800	19.254.300	12	Novosibirsk
Ural	Уральский	1.788.90	12.082.700	6	Jekaterinburg
Volga	Приволжский	1.038.000	29.900.400	14	Nisjnij Novgorod
Nordkaukasiske	Северо-Кавказский	170.700	9.496.800	7	Pjatigorsk

Økonomiske regioner

Rusland inddeles i tolv økonomiske regioner, som er grupper af administrative enheder, som har:

fælles økonomiske og sociale mål og deltagelse i ,
relativt ensartede økonomiske forudsætninger og ,
ensartede klimatiske, økologiske og geologiske forudsætninger,
hinanden lig teknisk udvikling,
hinanden lig beskatning og
relativt ens levestandard.

Intet kan tilhøre mere end en økonomisk region.

Økonomiske regioner grupperes også i økonomiske zoner (så kaldte makrozoner). En økonomisk region og dens dele kan tilhøre mere end en økonomisk zone. Det er Ruslands føderale regering, som bestemmer over de økonomiske regioners og zonernes udformning og eksistens.

Inddelingen i økonomiske distrikter adskiller sig fra inddelingen i føderale distrikter derved, at de først nævnte udformes af rent økonomiske og statistiske årsager, de sidst nævnte af administrative årsager.

	Russisk navn Зкономический район	Hovedby
Centrale økonomiske region	Центральный	Moskva
	Центрально-Чернозёмный	Voronezj
	Восточно-Сибирский	Krasnojarsk
	Дальневосточный	Khabarovsk
	Северный	Syktyvkar
Nordkaukasiske økonomiske region	Северо-Кавказский	Rostov ved Don
	Северо-Западный	Sankt Petersborg
Volgas økonomiske region	Поволжский	Kazan
Urals økonomiske region	Уральский	Jekaterinburg
	Волго-Вятский	Nisjnij Novgorod
	Западно-Сибирский	Novosibirsk
Kaliningrads økonomiske region	Калининградская	Kaliningrad
Krims føderale distrikt	Крымский	Simferopol

Se også

Ruslands administrative inddelinger

Kilder

Конституция Российской Федерации, Статья 65 (, Paragraf 65). (russisk)
Федеральная служба государственной статистики (Ruslands føderale statistikbureau) (21. maj 2004). "Территория, число районов, населённых пунктов и сельских администраций по субъектам Российской Федерации (Territory, Number of Districts, Inhabited Localities, and Rural Administration by Federal Subjects of the Russian Federation)". Всероссийская перепись населения 2002 года (Folketællingen i Rusland 2002) (russisk). Ruslands føderale statistikbureau. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 3. juni 2014.
Федеральная служба государственной статистики (Ruslands føderale statistikbureau) (21. maj 2004). "Численность населения России, субъектов Российской Федерации в составе федеральных округов, районов, городских поселений, сельских населённых пунктов – районных центров и сельских населённых пунктов с населением 3 тысячи и более человек (Population of Russia, its federal districts, federal subjects, districts, urban localities, rural localities—administrative centers, and rural localities with population of over 3.000)". Всероссийская перепись населения 2002 года (Folketællingen i Rusland 2002) (russisk). Ruslands føderale statistikbureau. Arkiveret fra originalen 8. juli 2018. Hentet 3. juni 2013.
«РБК», «Подписан закон об образовании Забайкальского края», 23. juli 2007 Arkiveret 8. januar 2008 hos Wayback Machine (russisk)
"Putin underskriver en serie love om Krims og Sevastopols genforening med Rusland". Arkiveret fra originalen 22. marts 2014. Hentet 21. september 2014.
Anerkendt som del af Ukraine af størstedelen af det internationale samfund.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ruslands føderale enheder

Wikisource har kildemateriale til denne artikel hentet fra Den Russiske Føderations forfatning (russisk)

Administrative enheder Arkiveret 30. september 2007 hos Wayback Machine (engelsk) (norsk)
Russian Classifier of Municipal Entities Territories (OTKMO) Arkiveret 13. oktober 2018 hos Wayback Machine (russisk)

[RusForfatning-1] Конституция Российской Федерации, Статья 65 (, Paragraf 65). (russisk)

[2] Федеральная служба государственной статистики (Ruslands føderale statistikbureau) (21. maj 2004). "Территория, число районов, населённых пунктов и сельских администраций по субъектам Российской Федерации (Territory, Number of Districts, Inhabited Localities, and Rural Administration by Federal Subjects of the Russian Federation)". Всероссийская перепись населения 2002 года (Folketællingen i Rusland 2002) (russisk). Ruslands føderale statistikbureau. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 3. juni 2014.

[3] Федеральная служба государственной статистики (Ruslands føderale statistikbureau) (21. maj 2004). "Численность населения России, субъектов Российской Федерации в составе федеральных округов, районов, городских поселений, сельских населённых пунктов – районных центров и сельских населённых пунктов с населением 3 тысячи и более человек (Population of Russia, its federal districts, federal subjects, districts, urban localities, rural localities—administrative centers, and rural localities with population of over 3.000)". Всероссийская перепись населения 2002 года (Folketællingen i Rusland 2002) (russisk). Ruslands føderale statistikbureau. Arkiveret fra originalen 8. juli 2018. Hentet 3. juni 2013.

[4] «РБК», «Подписан закон об образовании Забайкальского края», 23. juli 2007 Arkiveret 8. januar 2008 hos Wayback Machine (russisk)

[5] "Putin underskriver en serie love om Krims og Sevastopols genforening med Rusland". Arkiveret fra originalen 22. marts 2014. Hentet 21. september 2014.

[6] Anerkendt som del af Ukraine af størstedelen af det internationale samfund.

[c]

[a]

[b]